logo
Danmarks UFO Forening 
Forside > Artikler > Konspirationsteorier

Konspirationsteorier

- et 60 år gammelt Cover-Up eller?
 
Den gamle svindelsag fra B.T. 8. juli 1959 gravet frem i dansk YouTube-produktion.
Man skulle ellers tro, at svindelsagen fra 1959 med tallerkenfotos på forsiden af B.T. var lagt effektivt i graven, men der findes stadig folk, der lever og ånder for, at myndigheder naturligvis skjuler sandheden om ufoer for offentligheden incl. os andre naive tosser.
 
Bilerne arbejdede sig langsomt op ad bakken og holdt ind til siden. Høj musik pumpede ud i den stille nat fra den feststemte gruppe. Festen blev hurtigt afbrudt, da en bil nærmede sig. Den kom tæt på, men chaufføren steg ikke ud. Han havde tilsyneladende luret, at noget var i gære. Bilen vendte og fortsatte i høj fart tilbage mod huset på bakketoppen. En bil forsøgte at blokere vejen, men den flygtende bil undveg og parkerede helt oppe ved huset. Gruppen af larmende „teenagere“ var nu forvandlet til ordenshåndhævere fra Apache County Sheriff-kontoret.
 
I den kommende sommer er det 75 år siden, at Kenneth Arnold fra sit privatfly så ni sølvskinnende objekter på en krystalklar himmel, og farmeren Mack Brazel sammen med sønnen Vernon fandt træpinde, aluminiumsfolie, papir og tape på en mark. Førstnævnte begivenhed fandt sted den 24. juni 1947 og fik efterfølgende i tusindvis af amerikanere til at indberette ufooplevelser til myndighederne. Aviserne fyldte spalterne med historier om flyvende tallerkener, og virakken førte til, at det amerikanske flyvevåben blev tvunget til at tage oplevelserne alvorligt og bruge ressourcer på at undersøge dem. Familien Brazels opdagelse af vragrester på marken fandt sted den 14. juni 1947, men blev først kendt af andre den 7. juli, da Mack Brazel tog ind til Roswell og fortalte sheriff George Wilcox, at han måske havde fundet en af de flyvende skriver, som aviserne var begyndt at skrive så meget om. I dag har Brazels historie og ikke mindst mediernes og utallige forfatteres videredigtning på hans fortælling for længe siden overskygget Kenneth Arnolds oplevelse og vil helt sikket blive markeret i Roswell i den kommende sommer, med ufokonferencer og nye bogudgivelser.
 
Overskriften dækker ikke over en ny SUFOI-kommentar til DR-podcasten Flyvende Tallerken (se gerne „En rundtosset Flyvende Tallerken“ i Læs mere-boksen). Nej, ophavsmanden er en central person i den journalistiske verden, nemlig Jens Degett, der har skrevet en glimrende kronik i Politiken den 27. maj 2022..
Få timer efter at USA blev ramt af landets hidtil værste terrorangreb den 11. september, kunne man på internettet se de første billeder af mystiske objekter omkring New Yorks World Trade Center.
Tre ud af fire mennesker mener, at der er hold i rygterne om en sammensværgelse bag snigmordet på John F. Kennedy i 1963. Og én ud af tre tror på konspirationsteorierne om, at det ikke var al-Qaida, der stod bag angrebet på World Trade Center i 2001.
Konspirationsteorier på ufo.dk
På ufo.dk samler vi alle vores artikler og boganmeldelser om konspirationsteorier under kategorien Konspirationsteorier. Her er rigeligt med læsestof at gå på opdagelse i.
Der er knyttet mange sagn, myter og mysterier til vores gode, gamle Måne. Senest mandag den 10. september kunne man i DR1's nyhedsmagasin »19 direkte« igen høre om en af de mere kontroversielle ideer.
I årtier har der cirkuleret rygter om formodede „nazistiske flyvende tallerkner“ angiveligt udviklet under Anden Verdenskrig, men dog for sent til at vende krigslykken.
 
Flat Earthers - Conspiracy Culture and Why People Will Believe Anything er en ret god bog. Den ville have været endnu bedre, hvis den havde været to bøger, og i høj grad også, hvis forfatteren havde kigget sig lidt længere omkring end bare USA. Ganske vist er Amerika vel nok konspirationsteoriernes store moderland, men det havde ikke gjort noget, hvis man fik et lidt bredere billede.
Intet sker ved et uheld, alt hænger sammen, og der er ingen tilfældigheder: Det er essensen af konspiratorisk tænkning. Det meste af tiden sker ting jo bare, men vores hjerne kan forbinde punkterne til meningsfulde mønstre, også selv om disse sammenhænge er indbildte. Konspirationstilhængere foretrækker skumle motiver bag mønstrene i stedet for at acceptere livets tilfældigheder.
 
Jorden er flad. World Trade Centers kollaps var en kontrolleret sprængning udført af de amerikanske myndigheder. Kondensstriber fra fly er ikke uskyldig vanddamp, men chemtrails, dvs. giftige stoffer der spredes af en ondsindet, hemmelig regering der vil kontrollere fødselstallet. Sandy Hook-massakren var et fupnummer udført af skuespillere... Listen er meget lang, når det drejer sig om konspirationsteorier, og langt det meste er fup, misforståelser og hjernedødt nonsens. Skal vi så ikke bare ignorere de såkaldte konspirationstosser og bruge vores tid med fornuftige ting i den virkelige verden? Nej, ikke ifølge Mick West.
 
Conspiracies Declassified er en samling af de vildeste sammensværgelser, der nogensinde har eksisteret - fra tankekontroleksperimenter til øglemennesker.

Denne bog analyserer dem alle, giver baggrundsviden, afslører sandheder og forklarer, hvorfor teorierne ikke er blevet en del af vores historiepensum i skolen.
„Sandheden er derude“ er mantraet i tv-serien X-Files, og millioner af fans, som bliver godt underholdt (og påvirket) af seriens konspiratoriske univers.
Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted