logo
Danmarks UFO Forening 

Beretninger

Observatørerne fortæller:

4872 Idestrup - Juli 1967/68
I sommerhus på Falster. Vi havde været på besøg hos min onkel og faster, der boede et par grunde fra vores. Ude over stranden, så vi en orange STJERNE, der var meget større end de andre stjerner på himlen. Den stod helt stille, men skinnede kraftigere end de andre stjerner. Vi stod og kiggede på den gennem køkkenvinduet. Vi kunne se at den var lige over eltrådene.
Da vi havde stået og set på den nok en times tid, opdagede vi, at der ude ved Gedser kom et lille gult blink, og derefter begyndte STJERNEN at lyse skiftevis gul og orange. Min mor blev meget bange, hun skreg kan jeg huske.
Vi stod og måbede, det her var rigtig spændende. Men da der i den modsatte retning også kom et blink, blev mig og min lillebror også forskrækkede. Vi råbte op i munden på hinanden, og min mor sagde, at nu ville hun gemme sig i skabet.
De to nyligt komne stjerner gik ligesom ud, men den store STJERNE var der endnu. Den begyndte at bevæge sig fra side til side, så stod den lige pludselig stille. Den havde flyttet sig, så vi kunne se den til højre for elmasten. Det skal nævnes, at det nu var mørkt, og at der ikke var gadebelysning.
Pludselig begyndte STJERNEN at blinke, som når man tænder og slukker en lommelygte i et væk. Men det var et meget stærkt lys, og farven var blændende orange. Og så blinkede det igen ude over Gedser, samme stærke lys, og igen til venstre, hvor vi havde set den 3. stjerne.
Lige på måske et halvt sekund stod Gedserstjernen ved siden af nr 1. De blinkede og blinkede, som til hinanden, og så kom nr. 3. De 3 stjerner rykkede rundt, så de kom til at ligge i en trekant. Der lå de så og blinkede med skiftevis gult og orange lys. Så stoppede nr. 2 sine blink, og forsvandt med et lys, der blev mindre og mindre over mod Tyskland. Nr. 3, blinkede et par gange, hvorefter den også forsvandt ad samme vej som den var kommet.
Der gik måske en halv time, så slukkede den første lyset og var væk. Det var en skøn oplevelse, JEG GLEMMER DET ALDRIG.
Vi så i en almindelig kikkert, at de 3 havde tre gul-orange kugler ved siden af hinanden, sådan her oOo samt en tåge omkring.
Min far arbejdede dengang i en radioforretning i Gentofte, og en dag kom der en flådeofficer ind i foretningen. Min far fortalte om oplevelsen, og officeren sagde, der „ligger“ så meget derude. Vi blev dernest medlem af UFO-NYT.


4100 Ringsted - Vinter 1979/80
Jeg havde været på biblioteket, det lukkede kl. 20.00 dengang. Jeg cykler hjem inden lukketid, så det jeg ser, må være mellem 19.30 og 20.00.
Jeg cykler ned ad en „blind“. Jeg ser „noget“. Jeg smider min cykel op af muren, går over under nogle træer og bare kigger. Der kommer en stor, meget stor, rund „ting“ flyvende. Den er i 3 - 4 etager. Der er lys, der blinker, gul, rød, grøn, blå. Jeg tænker, om jeg skal hente mit fotografiapparat, hente nogen indenfor, men så ville den jo være forsvundet, inden jeg kom ud igen. (De tanker kom bare som perler på en snor, og på 1 sekund).
Der er ikke nogen lyd på fartøjet, hmm jo en slags „hvislen“.... som hvis du hører en pind flyve gennem luften tæt på. Fartøjet flyver videre, jeg kigger efter det, kan se de der lys, .... bang, så er det væk.
Jeg mener, der går max 1/2 min. fra jeg stiller mig under træet, til fartøjet er forsvundet. Den har været, ja det er svært, fra 100 meter og op til 500 m oppe.
Jeg går ind i mit barndomshjem, siger jeg har lige set en UFO.... Det faldt ikke i god jord, min far mente jo jeg var „tosset“, det var bare en flyvemaskine og UFO'er fandtes ikke. Min søster var der også, dengang, i huset. Jeg har talt med hende i dag, ang. den episode, om hun kunne huske den. Det kan hun, men jeg fik ikke mulighed for at forklare, hvad jeg så, dengang.
Jeg er meget interesseret i fly, meget på flightradar, en sjælden gang kommer der en 747'er (cargo) ind over, hvor jeg bor nu. Den kan jeg høre, inden jeg ser den. Så hvordan skulle et fly passere, hvor jeg boede, ingen lyd, så langt nede? En 747'er passerer her i ca 2.7 km.


København V - Begyndelsen af 90erne
Jeg var sammen med 2 venner. Vi står midt på gaden imellem ejendomme, der er mellem 5-6 etager høje. Der var strømsvigt i hele bydelen.
Vi hørte en usædvanlig ikke naturlig lyd, en ikke naturlig summen, der var allestedsnærværende. Lyden bliver højere og lige over os. Lige over hustagene kommer en stor skygge (form mere firkantet end rund) (ingen lys) flyvende med ikke en hastighed over 100 km/t. Observationen er ikke mere end 5-10 sekunder, men lyden har den været ca. 1 minut.
Jeg har fløjet med både fly og helikopter, og det var ingen af delene. Formen af UFOen var anderledes og lyden var noget, jeg aldrig har hørt før eller siden.
Da jeg kommer hjem umiddelbart efter, fortæller jeg min bror det. Han fortæller mig, at de har lige sagt på radioen, at der har været et uforklarligt strømsvigt på Vesterbro.
Mange år efter fortæller min ven mig, at han på Frederiksberg i København sammen med sin daværende kæreste har observeret en lignende UFO af mindre størrelse ud foran deres vindue i fuld dagslys i få sekunder, hvorefter den forsvandt. Både han og kæresten så denne UFO.


7321 Gadbjerg - september 1995
Jeg var på vej på jagt en fredag sidst i september og mener, det var i 1995. Jeg kommer fra Gadbjerg og kører ud på Bredsten Landevej, der går mod Give.
Jeg skulle ikke så langt, for jeg skulle dreje af mod Filskov for at komme på jagt, men ca. 4-500 meter efter jeg, var kørt ud på vejen, kom der en stor lys lige foran bilen, og jeg kørte lige ind i det. Jeg kunne ikke se en hånd for mig, og min jagthund, en labrador, begyndte og sige lyde. Hvor lang tid jeg kørte i lysstrålen, ved jeg ikke, men da jeg kom ud af den, stoppede jeg bilen og kikkede efter, hvad det kunne være, men der var intet og ingen lyde. Jeg kørte videre og skulle dreje mod Filskov, men den næste vej, jeg mødte var en ude ved Give med en gul helle i midten, og jeg vendte bilen ved Give Sygehus, og indrømmet, jeg ved ikke, hvordan jeg kom så langt ud af kurs.
Jeg er altid blevet drillet med, at jeg var oppe i en ufo og grinede deraf, men da jeg så den historie I har i Ude og Hjemmes lille blad, blev jeg lidt mystik til mode.


Melhus - 1999
Vi kjørte bil og stoppet ved en bru, husker ikke hvorfor.
Da så vi to billys lignende ting i speilet. De stoppet bak meg, men jeg ante at noe var mystisk som var på gang. Akkurat da gikk lysene oppover og kom ikke ned igjen ( akkurat som jeg trodde ). Jeg har ikke noen forklaring på dette.


Den sidste uges tid har mig og en kammerat lagt mærke til noget på himlen, som ikke ligner hverken fly eller helikoptere.
Jeg har personligt set objektet 2 gange. Begge gange fra min have, og begge gange på en skyfri aften.
Første gang jeg så den, troede jeg det var en helikopter (28. sep. 2011, omkring klokken 21) den var meget tæt på, i forhold til sidst jeg så den. Jeg opdagede den, da den var ca. syd for mig. Da den nærmede sig vest for mig, forsvandt den i et minuts tid, bag nogle træer. Da den kom tilbage, kom den direkte op fra bag træerne, og fløj videre. Mistede synet af den, da den var forbi Karlsvognen, da jeg ikke kunne se længere fra min have. Jeg løb med det samme ud på gaden for at følge med i, hvor den var på vej hen, men der var intet at se selv på trods af, at det kun tog mig godt 5-10 sekunder at komme derud.
Anden gang jeg så den, var den meget højt oppe. (1. Okt. 2011, 21:30), Jeg kunne ikke bedømme hvor højt, men jeg var i telefonisk kontakt med min kammerat hele tiden, og vi kunne begge se den. Den var højere oppe end fly, og så ud til at cirkulere byen 3-4 gange, før den forsvandt helt.
Den blinkede med skarpt hvidt lys, 3 gange i sekundet, og med ca. et sekunds mellemrum.
Jeg håber I kan forklare mig hvad det var, da jeg har udelukket alle forklaringer jeg kunne komme med... Jeg har prøvet at søge på nettet, men har kun fundet 1 anden sag der ligner, og en meget dårlig youtube video, som også kunne minde lidt om, men pga. kvaliteten er det svært at sige.


2625 Vallensbæk - 30.september 2011
Da jeg ville lukke vores soveværelsesvindue på første sal inden evt. nattedug, så jeg et lys, som jeg først troede var et fly. Mange fly fra Kbh. Lufthavn i Kastrup flyver herover.
Lyset bevægede sig med nogenlunde samme hastighed som et fly og fulgte en tilsyneladende lige linie parallelt med Vallensbæk Torvevej/Firkløverparken. Der var ikke tegn på, at højden ændredes overhovedet.
Hurtigt gik det op for mig, at lyset nok ikke var et fly. Det var klart orange, og det viste sig hurtigt at være væsentligt større, end lys på fly normalt er.
På dets vej, ca. mod nord, følte jeg på et tidspunkt, at jeg kunne betragte det både forfra og tildels også fra siden. I den vinkel så det „lidt aflangt“ ud. Det havde nærmest facon som de plastikskaller, der anvendes til at pakke legetøj i, „Kinderæg“. Og nu stod det mig helt klart, at lyset var mindst 10-12 gange større end det, man ser på fly. Der var ingen motorlyd at høre.
Det var ikke mit indtryk, at der var overskyet, men pludselig forsvandt lyset fuldstændig som om, det gled bag en sky, men kom dog ikke tilsyne igen.


6430 Nordborg - 1. oktober 2011
Vi var ude at give vitaminer til hestene. Bagefter kiggede vi på stjerner og stjernebilleder, da vi så et underligt lys på himlen, ikke særlig langt fra os.
Det var for stort til at være et fly, og lyset var alt for skarpt og alt for rødt/orange i det. Vi kiggede på det i ca. 2 min., og med et forsvandt det bare. Vi stod kort og kiggede efter det, men det kom ikke tilbage, og vi skyndte os ind.


5800 Nyborg - 1. oktober 2011
Objektet, som var orange kom stille og lydløst svævende over himlen...
Vi sad i haven og nød aftens solen... Vi undrede os meget over objektet og begyndte at følge det, og pludselig steg det til vejrs med meget højt fart, for til sidst at forsvinde ud i atsmosfæren.
Umiddelbart efter oplevelsen kom vores genbo over for at høre, om vi havde oplevet det samme!!


4173 Fjenneslev - 1. oktober 2011
Da jeg ved ca. 21. tiden gik tur med min hund, observerede jeg, hvad jeg i første omgang troede var 2 meget lysende stjerner, som jeg ikke havde set før. Du funklede meget i et orangegult lys. Jeg stoppede for at se, om der var en bevægelse, som et fly, men det virkede ikke som om, de bevægede sig.
Pludselig blev den ene lys meget mindre, og forsvandt, og lidt efter skete det samme, for det andet lys, og væk var de. Ingen spor efter noget som helst. Aftenen var meget klar og tydelig. Jeg har desværre hver foto eller vidner til oplevelsen.


7080 Børkop - 2. oktober 2011
Søndag morgen gik jeg en tur ca. 1.30. Jeg bor i Børkop. Jeg så en sværm af gul-røde kugler komme svævende over Vejle Fjord. De kom som i forskellige formationer. De fløj svævede fra øst mod vest.
Da den første var over ca., Vejle drejede den mod nord. Det gjorde de alle lige så langsomt. Den yderste kom frem over ca. Juelsminde og drejede mod nord.
Der var mindst 20, og der varede i ca. 1-2 min. Der var ikke nogen støj til at begynde med. Troede det var noget, der skulle til Billund, men da der ikke var nogen støj, og de skiftede retning mod nord, kan det ikke passe.
Det vil glæde mig hvis jeg ikke er den eneste der ikke har set det.


6400 Sønderborg - 1. oktober 2011
Udseende som stærk stjerne. Orange lys flytter sig fra 10 grader nordvest til vestnordvest 20 grader over horisont, hvorefter den står stille og lyset langsomt forsvinder.
Konstant lys i hele observationsperioden indtil lyset forsvandt.
Observationsperioden ca. /-3 minutter. Forsvinder i løbet af 30 sekunder.


5560 Årup - 6. oktober 2011
Jeg kommer kørende i min bil, ligger mærke til et meget kraftigt lys, der bevæger sig i hurtigt zig zag. Så ser jeg en kraftig eksplosion af lys, og objektet og tager retning mod sydvest ned mod jorden og forsvinder...


2800 Lyngby - 6. oktober 2011
Jeg lå derhjemme i min seng, klar til at sove, da jeg bemærkede et hvidt lys, der skiftede fra at blive stærkere og svagere. Jeg havde lagt mærke til lyset to gange før, og det havde i den grad vakt min nysgerrighed.
Jeg tog mit videokamera frem kl. 22:07 og zoomede ind på det klare lys for at se, om jeg kunne se, hvad det var? Da jeg havde zoomet helt ind på den lysende genstand gennem mit vindue, blev jeg ret forundret! Lys-genstanden stod bomstille, men skiftede facon, lysstyrke og størrelse. Nogen gange havde den en sjov facon som en vandret slebet diamant i metal?? Det skal nok ses.. nogen gange blev den kæmpe stor og svandt så pludselig ind til en lille ært, hvorefter det lignede, at den delte sig i to, så der opstod en lille rund lyskugle, som let bevægede sig ved siden af? Den lille lyskugle gik sommetider i et med den store lysgenstand. I nogle tilfælde lignede det, at den store lysgenstand havde en hale efter sig. Jeg lå længe og filmede det, men den forsvandt hverken fuldstændig eller flyttede sig, til sidst slukkede jeg bare for kameraet og gik i seng.


9000 Aalborg - 8. oktober 2011
Vi er 5 voksne, som er gået ud for at kigge de mange stjerneskud, og vi ser også en del, men vi skal stå og kigge lidt efter dem. Vi står med månen sydvest vendt i ryggen....
Pludselig ud af det blå kommer 5 konstant lysende ting frem på himlen og jeg siger... der, der er 5..... de flyver med hurtig fart, og den ene yderst til venstre begynder langsomt at dreje ind foran de andre...... Og jeg kan bare huske, at jeg tænker eller siger: Hvorfor sprænger de ikke.
Tror vi alle tænker, så det brager lige der.... For hvordan kan der ud af det blå opstå 5 flyvende objekter, som lyser konstant, og ikke springer som et stjerneskud... Men fortsætter på himlen, og hvor den ene drejer ind foran, jeg ser det som et hvidligt lys, min bror mener, at de var gule i farven.
Da de flyver hen over hustaget løber jeg sidelæns for at se i den retning, jeg tror de flyver, men kan ikke længere se dem. Min bror ser dem fortsætte på himlen, og så er de væk. Underligt, men vi var alle 5 enige om at det simpelthen ikke kan have været stjerneskud.


4200 Slagelse - 8. oktober 2011
Vi var ude at gå tur i Anlægget (grønt område) da 7 lysende prikker kom til syne over hustagene fra vestlig retning, derefter drejer de i en bue mod syd og forsvinder langsomt ud i ingen ting. Hele sceneriet varer ca. 10 minutter.


4200 Slagelse - 8. oktober 2011
På vej hjem fra restaurantbesøg i Slagelse centrum i vores bil, får min datter på 10 år øje på en lysende orange prik på himlen. Prikken kommer fra østlig retning og glider hen over himlen i en relativ lav højde.
Både min kæreste og jeg selv og begge vores børn kan nu tydeligt se prikken. Vi undrer os meget, og jeg kører ind til siden af vejen og standser bilen for at lytte. Der er ingen lyd fra prikken.
Prikken glider fint henover himlen i en højde, som jeg vurderer til at være 300 - 400 meters højde. Prikken forsvinder bag ved hustagene.
Da vi vil køre videre, ser vi en mere. Samme retning samme højde og hastighed.
Vi kan nu se, at der er flere på vej. Vi ser ialt 5 stk. Samme afstand mellem hver prik nog samme højde.
Jeg arbejder til dagligt i en stor lufthavn og har oplevet fly med motorproblemer og er vant til at se landingslys og taxi lys på fly. Det kan udelukkes, at der er tale om noget af det nævnte.
Min første tanke var luftballonflyvning. Men det gik alt for stærkt hen over himlen.
Jeg kan tilføje, at der var næsten skyfri himmel, og månen lyste næsten med fuld styrke.
Jeg formoder at andre må have set det samme som min familie og jeg.


4300 Holbæk - 8. oktober 2011
Min kæreste, lillebror og jeg stod i mine forældres have og prøvede at se et par stjerneskud, nu de havde lovet det i nyhederne.
Der var ret mange skyer, så vores fælles blikke var rettet mod et mindre område mod vest, hvor der var stjerneklart. Jeg vender blikket helt lodret, da der også er lidt stjerner her og står og kigger i lidt tid. Pludselig ser jeg noget bevæge sig, som faktisk er 3 genstande, og skynder mig at sige det til de andre, da det ikke kun varede i et sekund som resten af de andre stjerneskud.
Det hele varer ca. 20 sekunder, men har nok føltes længere, da det var ret underligt.
Vi kigger altså alle helt lodret og ser alle de 3 ganstande svæve i samme retning, stille og roligt, men med hver sin lidt ujævne „kørsel/retning“.
Efter 3-5 sekunder flyver/svæver de bag en større sky, så det har været højt oppe, men man kan ligesom ane et par af lysene igennem skyen svagt. Og de når også at komme ud på en anden side, hvor de efter 4-6 sekunder for svinder. Om det lige var bag endnu en sky, eller om det var lyset fra vejens lygtepæl, som gjorde det sværere at se i den lave vinkel, de forsvandt i, kan jeg ikke huske. Vi stod bare og måbede og var lidt skræmte faktisk, og heldige over, at vi havde været 3 vidner til det, nu mine forældre var gået ind igen.
De startede i helt lodret position og svæver nogenlunde nedad i nordvestlig retning og forsvinder også her.


3650 Ølstykke - 8. oktober 2011
Familien ligger ude på terrassen for at se de mange stjerneskud.
Pludselig observeres et kraftigt lysende objekter med ca. samme hastighed som fly, der flycer fra Kbh's lufthavn. Det bevæger sig med konstant fart uden at ændre retning og uden lyd. 30 sek. senere kommer nr. 2 og yderligere 1 min senere kommer objekt nr. 3. Alle samme fart og retning. Tilsyneladende er højden ikke stor, da farten opleves høj, da de bevæger sig over os og langsommere jo længere væk de kommer. Ligeledes er lysintensiteten kraftig og aftager i samme tempo som hastigheden.
Derfor opfatter jeg fart som konstant. Der er ikke tale om stjerneskud, da der ikke efterlades et spor af rester/hale som ved stjerneskud. Det er ikke fly, da lyset er konstant og ikke-blinkende. Der er ingen lyd overhovedet. Jeg har tidligere på året oplevet 3 lignende objekter, der blot fløj modsatte retning.


9700 Brønderslev - 8. oktober 2011
Står med min datter og hendes veninde ude på gaden og holder øje med de stjerneskud, der skulle komme i aften, da der ud af intet kommer en ekstremt kraftigt lysende „ting“ sammen med 2 stjerneskud.
Den opstod vitterligt ud af absolut intet!!! Ved ikke hvilken form den havde, da den lyste for meget til at kunne bedømme. Det var IKKE hverken fyrværkeri, fly, nødblus, stjerneskud eller ildkugle.
Min datter og hendes veninde blev meget forskrækket og bange for, den skulle falde ned over byen, og da jeg ikke havde mobil med mig, fik jeg hendes veninde til at filme ca. 2 minutter, mens den svævede fra nord til nordvest. Det var ikke i en lige strækning, da den kunne veksle mellem et par grader... dog så det ud til den stod stille i ca. 10 sekunder, hvorefter den svævede videre.
Efter lyden at bedømme udefra gågaden, var der andre der også observerede dette!!
Det lignede en meget stærk orange lyspære fra en lygtepæl.. sådan kan jeg bedst beskrive det. Jeg ved godt, man ikke skal råbe UFO, og især ikke en dag som i dag, men jeg ved med 100% sikkerhed, at dette ikke var hverken ballon eller andet.... dette var virkelig,t og ingen kan nogensinde overbevise mig om andet.


4800 Nykøbing F - 8. oktober 2011
Vi observerede en samling (5-7) lysende prikker, over horisonten, som meget langsomt bevægede sig længere op på himmelen. Hastigheden varierede en smule. Klasen af prikker virkede alt for stor til at kunne være et fly. Efter nogle minutter indhentede skydækket os, og vi kunne ikke længere se objektet. Et vidne beskriver sin observation som om, der var et slags spindelsvæv mellem prikkerne.


8400 Ebeltoft - 8. oktober 2011
Lørdag den 8. oktober 2011 kl. ca. 22.30 observerede vi en rødlig lysende ildkugle, der bevægede sig fra nord mod syd. Vi gik straks ud på vores terrasse.
Vi så nu, at der kom flere som perler på en snor. De kom fra samme punkt mod nord og fløj alle i samme bane mod syd. Vi bor i en penthauslejlighed lige over for fregatten Jylland. Det føltes som om vi kunne række ud efter dem. De var meget tæt på og ikke særlig højt på himlen.
Vi kunne ikke høre noget, de passerede forbi helt lydløst. De var store og stærkt lysende, det var bestemt ikke thailandske luftballoner. Antallet af ildkugler anslår vi har været mellem 15 og 20.
Da de første har passeret forbi, så vi dem bag den gamle toldbygning over for glasmuseet. De fløj nøjagtig på samme linje lige efter hinanden og formentlig med nøjagtig samme indbyrdes afstand. Ildkuglerne var formentlig hver især en hob af stjerneskud altså meteoritter. Glem alt om ufoer, det var et meget smukt naturfænomen, som meget sjældent ses på vores breddegrader.
Det skulle forekomme oftere i Spanien. Vi var fem personer her i bebyggelsen, som så fænomenet fra fire lejligheder. Det, der undrer mig, og som jeg ikke kan forstå, er, at ildkuglerne tilsyneladende bevægede sig med en hastighed som en luftballon. Hvis hastigheden er så lille, så vil meteoritterne selvfølgelig ikke brænde op og lyse så stærkt som de gjorde. Jeg håber meget at en fagmand, en astronom, en dag kan give en forklaring på fænomenet, som er til at forstå.


8800 Viborg - 9. oktober 2011
Ca. 22.15 observeres et kraftigt gul/orange lys. der bevæger sig fra en nordvestlig retning sydpå.
Hvis det havde højde som et passagerfly, ville hastigheden svare til ca. 400 knob. Hvis det havde samme højde som et privatfly (1000-1500') ville det svare til ca. 150 knob. Der fremkommer dog ingen lyd overhovedet, hvilket er overraskende, da det er en meget stille aften.
Da lyset forsvinder i sydvestlig retning, et pænt stykke over horisonten, skyldes det, så vidt jeg kan se, at objektet lyser frem og til siderne, men ikke bagud.
Ca. fem minutter senere, kl. 22.20 sker nøjagtig det samme igen. Det sker igen kl. ca. 22.25 og kl. ca. 22.30.


4700 Næstved - 12. oktober 2011
Da jeg ikke har forstand på grader, horisonter er min inberetning nok ikke så nem at tyde, eller finde ud af..
Men jeg så et meget kraftigt lysende rundt objekt på himlen mellem 20:55-21:05 over Næstved, 4700, da jeg var ude for at ryge mig en cigaret. Først troede jeg, det var en metoer, men da jeg så enden af objektet, blinkede det, vidste jeg straks, det var teknologi. Men det lignede et kraftigt stort rundt lys, hvor der kom lys ud af den 2 steder som så sådan ud!!
   O O
  O    O
O        O
Det fløj i fly tilstands hurtighed, og med det samme gik det kanonstærkt. Meget hurtigere end et fly, og det fløj stille og roligt opad til at starte med. Jeg er 100% overbevist om, det ikke var et fly. Var det det, må det have været en slags jager-fly måske???


2620 Albertslund - 13. oktober 2011
På vej hjem fra gode venner (lokalt) observerede vi en rød-gul rund mærkelig ufo glide stille hen over himlen (ingen blinkende lys). Svært at sige hvor højt oppe på himlen, den var. Forsvandt efter nogle minutter hurtigt mod syd-vest og var derefter væk! Det var ikke et fly. Meget mærkeligt!?


2730 Herlev - 13. oktober 2011
3 hvide lys (ej fly) bevæger sig langsomt hen over himlen i mere end 10 min. De følges ad, og på et tidspunkt flyver 2 af dem ind over hinanden og fortsætter ellers nordøstpå i langsomt tempo.
Jeg ved at det ikke er fire fly, da de blinker med 2 korte og et langt mellemrum. Blinkene bliver til tider skarpere. Samme intervaller mellem blink. Jeg observerer i 10 min.


6705 Esbjerg - 16. oktober 2011
Stod på altanen og røg en smøg i mørke, da jeg observerede et orange objekt svæve med jævn hastighed i nævnte retning. Lignede en ballon med brænder, men færdedes alt for hurtigt til at være en ballon. Skønnedes endvidere at færdes i lav højde. Inden lyd. Optog 11 sekunder med mobilkamera, men af dårlig kvalitet.
Efter lyset forsvandt bagved nabohuset, gik jeg til husets anden side og så objektet fra vinduet i ca. 1 minutt, mens det fortsatte med samme hastighed og kurs indtil det forsvandt ud af øjesyn.


6705 Esbjerg - 18. oktober 2011
En kammerat og jeg kigger en del på himmelobjekter gennem mit teleskop, og en aften, vi stod og kiggede helt almindeligt ud af mine ca. sydvendte altanvinduer, observerede vi et trekantet, gråt og lysende objekt komme lydløst ned ovenfra. Det så ud til at have lidt fart på og fløj med spidsen først, og det lignede meget, at objektet manøvrerede. Det forsvandt ude af syne efter ca. 5-10 sek., i sydøstlig retning over Veltofte, ca.


3913 Tasiilaq, Grønland - 19. oktober 2011
I går aftes tog jeg nogle billeder og har samlet til vedhæftede. Det store billede kan man se, hvor stort det ca. var på himlen, og de andre billeder har jeg forsøgt at zoome ind så godt jeg kunne.

Lyset steg op fra jorden og blev på himlen i et stykke tid, ca. 2 minutter, hvorefter lyset slukkede. Jeg observerede det ske to gange.
Jeg tog billederne ind over land i Tasiilaq på Grønlands østkyst.
Mest af alt ligneder det jo en slags varmluftballon, men jeg undre mig over den lyste så kraftigt som den gjorde.


2660 Søborg - 21. oktober 2011
Jeg går ud for at ryge en cigaret foran mit hus. Kigger på stjernehimlen. Ser først en stjerne, som jeg synes ser lidt underlig ud i formen.
Tænker, det måske er Gladsaxesenderen - men den observerede jeg så til venstre. Det var en formation af lys - to lidt større forneden og to lidt mindre foroven - lidt op i kegleform. Den bevægede sig ikke. Så så til højre en lignende og mere klar formation af lys, der bevægede sig langsom uden lyd lidt rundt - op og ned og til siden. Ikke en lyd på den stille villavej. Den sidstnævnte blev i ca. 10 min. og forsvandt så pludselig. Den anden blev lidt længere.
En mand kom på cykel og skulle aflevere sit barn i dagpleje. Jeg fortalte ham om, hvad jeg havde set. Han fortalte mig, at da han var 10 år gammel, så han og hans bror om natten ude på landet - en formation af lysfartøjer, der var meget tæt over dem. Et af fartøjerne landede på en nærliggende mark, og nogle skikkelser gik ud og samlede noget op fra jorden.
Måske andre har observeret noget her til morgen.


5500 Middelfart - 23. oktober 2011
Så et orange øjensynligt brændende objekt i et næsten lodret styrt forsvinde ned bag horisonten.


1455 København K - 23. oktober 2011
Jeg stod på en balkon og kiggede på himlen mod vest. Først så jeg en satellit meget højt på himlen flyvende fra ca. nord (lidt mod nordøst), mod ca. syd (lidt mod sydvest). Den holdt jeg op med at følge, da 2 lys lidt stærkere i lysstyrke (dobbelt så stærk ca.) fløj, også højt på den vestlige himmel, mod den nordvestlige horisont - desværre var det lidt diset, og der var et tag der skyggede for min udsigt, så jeg kunne ikke følge dem så langt, men de fløj uffatelig hurtigt fra lidt syd for stjernebilledet Ørnen, igennem Ørnen og ned mod den nordvestlige horisont. De var placeret tæt på hinanden, men ikke med lige stor afstand hele tiden. Få sekunder senere kom 3 lignende lys til syne i Ørnen, og fløj lidt ned og derefter i samme retning - de var en anelse svagere i lysstyrke, og forsvandt derfor hurtigere i disen - dvs. jeg ikke kunne følge dem særlig langt og kun meget kort tid.
Jeg har aldrig set nogle lys bevæge sig så hurtigt på stjernehimlen - ja jeg har aldrig set en UFO før, og er ellers en ivrig stjernekigger. Jeg er medlem af Nordsjællands astronomiforening, og udendørsmenneske der mange gange har sovet under åben himmel.


4100 Ringsted - 25. oktober 2011
Igår aftes observerede jeg noget meget mærkeligt. Det lignede en planet af lys/størrelse, men den bevægede sig langsomt mod øst. Så tabte den lyset, blev til en stjerne(lysmæssigt)og så var den pist væk. Det er ikke første gang jeg set det, men hvad er det?
Jeg har været int. i himlen/rummet mange år, men har ikke haft tiden, børn... Men nu er jeg pejlet ind på det igen, og det er jo ikke til at slippe.


8500 Grenaa - 28. oktober 2011
D. 28 okt. sad jeg og min kæreste udendørs i det gode vejr om aftenen ved 21.00 tiden.
Det var skyfrit og meget smukt. Vi sad og så på stjerne og talte, da jeg får øje på et lys der bevæger sig. Først tror jeg, det er mine øjne der driller, som de kan gøre, når man ser længe på stjerne, men den bevæger sig, meget meget langsomt i en flot bue over himmelen, fra vest mod øst. Nogle gange er det som om, den står stille.
Vi snakker om den og er ret sikre på, at det er en satellit, der flyver rundt om Jorden. Det ligner det i hvert fald. Vi har set mange satellitter før
.
Men så sker der det at den standser i øst og forsvinder meget langsomt.
Vi er ikke helt sikre på, hvad vi så.


6600 Vejen - 29. oktober 2011
Lige over midnat, natten mellem den 28. og 29. oktober 2011, kom jeg kørende mod nord ad Boulevarden, drejede til højre ad Baungaardsvej og så mod øst en hel del store lys, som var mørkere gule end stjernerne.
Jeg havde en veninde med, og vi så undrende på lysene, hun mente først de lignede Karlsvognen, og jeg syntes, Cassiopaia var der, eller også lignede det lys, der var sat op i et stort træ som til jul. Lysene bevægede sig imidlertid, og på et tidspunkt lavede de en formation af form som et omvendt V, ligesom en flok gæs. Der var omkring 10-12 lys i starten.
Lysene begyndte imidlertid at flyve væk, og jeg måtte skynde mig at få bilen sat, så jeg kunne få mit fotografiapparat frem. Jeg fik taget 3 billeder med stærkt zoom, og et par uden zoom. Det meget mærkelige er, at lysene på de forstørrede billeder, er omgivet af utallige „Orbs“, runde hvidlige skiver.
Det var en ret vild oplevelse. Næste dag talte vi med en kvinde, der bor i kvarteret, som også havde set lys, men hun var bare lige vågnet op og havde set uden sine briller på, og havde ikke fæstet sig så nøje ved det.


7183 Randbøl - 29. oktober 2011
Hunden skulle ud i snor, og jeg så, at stjernerne var klare trods tågen. Kl. er ca. 1.05.
Gik så midt ud på min gårdsplads, da jeg elsker at se på nattehimlen. Vender mig om og kigger over mit hustag i syd-østlig retning. Ser et lille kraftigt lys og tænker, hm måske en ny stjerne. Nej, det må være et fly til eller fra Billund. Bor ca. 15km fra Billund Lufthavn.
Opdager så at lyspunktet bevæger sig langsomt opad og ikke henad som fly normalt gør. Hm. Det efterlader heller ikke noget, der kunne minde om et stjerneskud. hm. Henter mit kamera og tager mit første billede klokken 1.15.43. Tænkte, at det jo ikke er et nat-kamera, så kvaliteten ville bliver herefter.
Tog så 10 billeder, det sidste klokken 1.18.41. Ser derefter op mod himlen uden kameraet klart og ser objektet/lyset forsvinde meget hurtigt.
Sidder nu klokken 12.54 og ser på billederne og opdager, at trods tågen er lyset at se på 3 af billederne. Sender den gerne alle 10, men skal bare lige vide hvorhen.


7620 Lemvig - 4. november 2011
Vågnede kl. 4 nat, troede fuldmånen skinnede på mig, men det var ikke fuldmåne.
Noget over trætoppene ca. 30 m væk skinnede stærkt orange og bølgede frem og tilbage, rykkede sig uroligt frem og tilbage, og var ikke rundt, men flammende.
Kunne ligne Solen om aftenen, men det var sort nat. Der er ingen lys ellers på området. Det var mod vest. Stod op for at kigge nærmere, men få min. efter, da jeg kom tilbage til vinduet, var det helt væk.


4000 Roskilde - 11. november 2011
Lige før midnat dukkede 6-7 kraftigt lysende rød/orange „kugler“ op på himlen fra sydvest. De fløj næsten direkte imod mig og gled derefter vandret hen over himlen mod nordvest. Der var omtrent lige stor afstand mellem dem, og de var helt lydløse.


3500 Værkøse- 13. november 2011
Jeg observerede i går omkring 17:15 - 17:30 en række kraftige røde/orange lysende objekter sammen med min mor i Værløse.
Objekterne bevægede sig i lettere spredt formation henover himlen uden nogen form for lyd. Der var omkring 7-9 stykker. På et tidspunkt samlede de sig i en lodret formation, det vil sige, de nærmest stod oven paa hinanden. Hvilket gjorde, at jeg mente, at dette ikke var helt normalt for hverken fly, balloner eller fyrværkeri.
Jeg er gammel fly-entusiast og har aldrig observeret noget lignende. Der er nok en logisk forklaring, men jeg kunne godt tænke mig at vide, om I har fået andre henvendelser, da der maa være andre, der har set det. Ummiddelbart lignede det en slags „balloner med lys“, men at de samlede sig i en lodret position, giver ingen mening. Desuden har jeg ikke hørt om balloner med lys i, som ville ligne, det vi observerede, men af mangel på bedre ord er det umiddelbart, hvad jeg syntes de lignede. De forsvandt en efter en ganske hurtigt.
Jeg prøvede at tage billeder med mit mobil kamera, men det var for mørkt til at min telefon kunne opfange dem.


5260 Odense S - 15. november 2011
Mig og en kammerat var ude og gå med min hund natten mellen tirsdag og onsdag ved en 1.30 tiden, hvor jeg så en satellit (troede jeg) komme fra øst. Men som jeg blev ved med at stirre på den, begyndte den at tage farten af, og til sidst stod den helt stille i et par sekunder, og derefter fløj i nedadgående retning og lavede et 90 grader sving til højre mod nord i langsom fart, hvor man kunne se den mørke farve.


3500 Værløse - 15. november 2011
Grøn prik i nærheden af Månen på flere billeder. Først opdaget ved upload af billeder til computer.


2630 Tåstrup - 25. november 2011
Som sagt var det ca. 18.17 (der står på min mobil, at jeg ringede til min mor 18.20).
Jeg stod og kiggede ud af mit vindue, som har retningen mod kbh. ca., da jeg ser 2 store røde lys blinke, som skiftesvis blinkede på himlen. Da de havde blinket 4-6 gange, så jeg fra den røde lys nogle forskellige lys, som kørte hele vejen fra det ene røde lys til det andet, som kun blinkede en gang, men det gik hurtigt... Og så igen kun de 2 røde blink 4-6 gange osv.
Der hvor jeg bor, har jeg en rigtig god udsigt, og jeg ser masser af fly hver dag, og jeg ved, at det ikke var et fly, da det var for langt nede til, at det kunne være et fly, og det var lydløs, og de røde lys, jeg så, var bare store.


4690 Haslev - 26. november 2011
Ufoen svævede hen over rækken af kørende biler på motorvejen. Jeg tænkte, at den var tæt på jorden, og at den så ret lille ud. Den var lysende hvid, med en uregelmæssig form. Pga af trafikken kunne jeg desværre ikke følge den ret længe. Den lignede ikke genskind fra biler ol. Jeg har aldrig set noget der ligner den.


8381 Tilst - 27. november 2011
Blæste meget udenfor. Kiggede på vores fælles flagstang ud af vinduet. Så kom der en kraftigt lys fra skyerne. Det var ikke helt rund. Så svævede det lidt til siden, også forsvandt det mod skyen igen. Man kunne godt se, at det fløj op mod skyen: Det varede nok 5-6 sekunder.


4873 Væggerløse - 28. november 2011
Jeg stod og kiggede på stjerner i retning Stouby Mølle/lige op over møllen-nordlig retning, da øjet opdager noget meget blinkende - siksak - stjernefarvede-nærmest roterende lys over himlen. Mellem siksakkene er der ophold i blinkene. Bevægelserne og blinkene virkede for hurtigt til at være et almindelig fly. Lysene forsvandt bare pludselig.


6400 Augustenborg - 28. november 2011
Ser noget orange (appelsinfarvet) komme flyvende fra sydøst mod øst. Jeg åbner døren for at høre om det skulle være en flyver, men der er ingen motorstøj, og det er vindstille, så man burde kunne høre evt. støj. Den flyver vandret mod øst, og efter ca. 3 min. „dør“ lyset. Flyveretningen har hele tiden været vandret i en lige linie, samme højde --- mærkeligt.


2840 Holte - 13. december 2011
Viste sig som et kæmpe stjerneskud. Bevægende sig i en strå nedadgående retning, efterfulgt af et lille stjerneskud højere på himlen.


1780 København V - 17. december 2011
Jeg går hjem fra boksetræning og er halvvejs ovre Peblingesøen mod Danasvej, da noget oppe i luften, fanger min opmærksomhed.
Dette „noget“, har ingen vinger eller motorer. Bare en kantet tingest, som følger en lige linie diagonalt på Søerne mod Amager under skydækket.


8700 Horsens - 17. december 2011
Stod inde i Åbjergskoven og forsøgte at få mit kamera til at virke. Det var mørkt. Så en bevægelse på himlen lidt over trægrænsen, og så op. En gullighvid tingest, på størrelse med Venus for afsted over himlen med en helt unaturlig fart. Jeg var sammen med en anden, der dog sad i bilen og ingenting så.
Så orange svævende kugler mellem træerne omkring rastepladsen. Jeg turde ikke sige noget til min medpassager om kuglerne.
Der var ingen lyd og næsten ingen vind. Temp. lå omkring frysepunktet. Kuglerne svævede rundt vel et minut eller så og forsvandt så ud over søen, hvor jeg mistede dem af syne. Observationsstedet var den anden rasteplads fra hovedindgangen til skoven, der hvor det gamle hus ligger helt ud til vejen.


Femø, 4930 Maribo - 20. december 2011
Jeg var på jagt/andetræk på Femø, hvor jeg bor.
Jeg står og spejder op i luften, da der viser sig en sort ting på himlen. Det er let at se, da det er overskyet. Først tror jeg, at det er en stor rovfugl, men da den kommer nærmer, er den for stor. Så tror jeg, det er en af de her små helikopter, men da den er næsten lige over mig, er der ikke en lyd. Den lider lige så stille over himlen fra sydøst og mod nordvest. Den er rund og helt sort, dog som den er perforeret i kanten.
Jeg hoppede op på knallerten og kørte op af markvejen i samme retning, men den var væk lige så hurtig, som den kom. Jeg bilder mig selv ind, at det nok er en vildfarende vejrballon, men det var alligevel en underlig oplevelse.


Bredballe, 7100 Vejle - 21. december 2011
Under gåtur mod min bopæl med klar himmel og let frost så jer over skoven på den anden side af fjorden 2 orange lys. Jeg troede først det drejede sig om fly med indflyvning til Billund, men de stod stille.
Lidt efter kom der en 3. til syne og lidt efter endnu en. De var indbyrdes placeret i en let buet linie set i forhold til min placering. Der endte med at være 5 lys på et tidspunkt.
De hang næsten stille over pos., og der var ingen lyd fra objekterne. De begyndte langsomt at stige til ca. 60 gr. over horisonten samtidig med at de forsvandt en efter en, således den sidst fremkomne til sidst.


4200 Slagelse - 27. december 2011
2 objekter mod øst, det ene klart hvid, det andet gul/rødligt, pæn fart over himlen, med en pludselig afbøjning mod nord (hvidt objekt). Det andet fortsatte mod øst. Tilsyneladende ikke fly eller satellitter eller krudt. Lignede nærmest satellitter, som man tit ser om natten, men meget større og mere klart lys.


8600 Silkeborg - 29. december 2011
Min datter på 10 år og jeg var ude at gå med hunden og så en lysende kugle - nærmest guld og med rød. Den fløj enormt hurtigt, og den var rund som en kugle.
Vi så noget lignende for et par uger siden - men det var alligevel anderledes, da den kom fra den modsatte retning - og forsvandt samme vej som den - den kom fra. Og pludseligt!
Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted