UFO-Mail nr. 100 - Gratis nyhedsbrev - ufo - sufoi.dk

Første nummer af UFO-Mail blev udsendt den 2. april 2002. Få et nostalgisk tilbageblik på UFO-Mail nr. 1.

Denne dramatiske historie fik naturligt nok mange til at spærre øjnene op, og historien fløj verden rundt. Ekstra-Bladet angiver Daily Telegraph som kilde, men den oprindelige kilde er »The SUN« (se http://www.thesun.co.uk/sol/homepage/news/
article1315843.ece). Andre aviser fulgte hurtigt efter, men ingen kunne fremlægge ret mange facts i sagen, ligesom der var forvirring om den præcise observationsdato. Takket være hurtigt og grundigt arbejde udført af de britiske ufologer Gary Anthony og David Clarke (ph.d. i folkloristik og underviser i journalistik på Sheffield Hallam University) kunne SUFOI i »Go' Morgen Danmark« den 1. juli fortælle, hvordan sagen formentlig hænger sammen.

Hændelsen fandt sted den 8. juni 2008 kl. 00:40 Greenwich Mean Time (GMT), svarende til 7. juni kl. 23.40 British Summer Time (BST) på RAF St. Athan militærbasen ved Cardiff i Syd-Wales. Flyvekontrollen (ATC) angiver tidspunkter i BST, dvs. den 7. juni, og det var netop denne dato, som hovedkilden til historien, The SUN, også opgav. Dette tyder på, at en kilde med kendskab til ATC's rapport lækkede historien til The SUN.

Clarke og Anthony fandt også hurtigt ud af, at historien slet ikke var så dramatisk som skildret i The SUN. Helikopterens besætning fortæller, at den så et „usædvanligt fartøj“ - ikke et tallerkenformet fartøj. Besætningen benægter også, at helikopteren var ved at kollidere med objektet, ligesom helikopteren heller ikke forfulgte det. ATC i Cardiff registrerede ingen usædvanlig trafik i luftrummet.

Cardiff ATC var i øvrigt også klar over, at der i militærbasens umiddelbare nærhed blev afholdt et bryllup, hvor man opsendte kinesiske lanterner (små varmluftballoner) på det pågældende tidspunkt.

Flyvekontrollens talsmand mener, at der er en klar forbindelse mellem disse ballonopsendelser og det objekt, som helikopterbesætningen så. Bryllupsfesten og ballonopsendelserne er beskrevet i BBC News (http://news.bbc.co.uk/1/hi/wales/7471724.stm).

Helikopter-historien var blot en af flere ufo-historier i The SUN i juni. Var det en tilfældighed? Det mener David Clarke og Gary Anthony ikke.

The SUN er en del af The News Corporation, som igen ejes af Rupert Murdochs filmselskab Twentieth Century-Fox, som den 25. juli har premiere på filmen »The X-files: I want to believe«. Så måske skulle offentlighedens ufo-interesse lige piftes lidt op inden premieren?

Ført bag lyset

Det var en isnende kold og blæsende nat i vinteren 1979. Paul Bennewitz trådte ud på altanen i sit mondæne hjem i Four Hills, en forstad til Albuquerque i New Mexico. Det skulle snart blive et tilbagevendende natligt ritual. Siden september havde Paul Bennewitz og hustruen, Cindy, observeret mangefarvede lys, der fløj rundt i det lille bjergområde inden for hegnet på Manzano Weapons Storage Complex, mindre end to kilometer fra deres hjem. I den kommende tid tog Bennewitz hundredvis af fotografier gennem sin telelinse og metervis af 8 mm film af disse fascinerende objekter...

Læs den spændende historie om en række amerikanske efterretningstjenester, der ville drive en stakkels mand til vanvid, miskreditere mennesker, som i deres fritid beskæftigede sig med at undersøge ufo-beretninger - og fjerne opmærksomheden fra det, som det virkelig handlede om.

Historien bringes i det kommende nummer af UFO-Nyt, som udkommer den 15. august. Gå ikke glip af dette nummer.

Nye engelske arkiver offentliggjort

Den engelske ufo-forsker Jenny Randles er en af de personer, der ved tidligere lejligheder har foreslået Det britiske Forsvarsministerium, MoD, at det i alles interesse burde offentliggøre deres ufo-arkiver for videnskaben, da MoD gentagne gange jo havde hævdet, at uanset hvad ufoer var for noget, så udgjorde de ikke nogen trussel for den nationale sikkerhed.

Jenny Randles var dog efterfølgende blevet nægtet adgang til arkiverne, da disse angiveligt indeholdt „klassificeret materiale“.

Da Jenny Randles i 1983 bad MoD om deres daværende holdning til ufo-fænomener, modtog hun dette svar fra ministeriet:

„Det britiske Forsvarsministeriums eneste interesse i ufo-rapporter er udelukkende at fastslå, om de indeholder noget som helst af forsvarsmæssig interesse… Der findes ingen enhed indenfor Ministeriet, der udelukkende studerer ufo-fænomener, ligesom der heller ikke findes ansatte, der udelukkende og på fuldtid beskæftiger sig med emnet.

Forsvarsministeriet benægter ikke, at der observeres mærkelige ting på himlen, men Ministeriet er af den opfattelse, at der er tilstrækkelige konventionelle fysiske forklaringer på disse observationer…. Det er i hvert fald ingen beviser for, at rumskibe er landet på denne planet.

Som svar på forespørgsler om offentliggørelse af ufo-rapporter har Viscount Long fra MoD udtalt, at han ikke så nogen grund til, at disse rapporter ikke skulle offentliggøres. Vi er derfor i gang med se på de bedste metoder til at kunne offentliggøre dette materiale.“

Det lød jo ganske lovende, men virkeligheden blev en anden, skulle det vise sig.

Der havde været en debat i House of Lords, Overhuset, i en speciel ufo-studiegruppe med Lord Clancarty i spidsen i bl.a. 1982. Gruppen omfattede bl.a. flådeadmiral Lord Hill-Norton, som til trods for sit tætte forhold til MoD dog ikke havde noget kendskab til Ministeriets ufo-arkiver.

Med baggrund i denne debat i Overhuset var det efterfølgende også hensigten at offentliggøre ufo-arkiverne, men denne proces blev forsinket af Falklands-krigen og gik så åbenbart helt i stå.

Takket være ihærdighed fra en ny generation af engelske ufo-forskere og med David Clarke i spidsen lykkedes det så at få en vis aktindsigt i dele af Det britiske Forsvars ufo-arkiver ved hjælp af Freedom of Information Act 2000, lov om offentlighed i forvaltningen, ville vi nok kalde det i Danmark.

David Clarke har en ph.d. i folkloristik og underviser på Sheffield Hallam University i journalistik. Hans hjemmeside kan ses på adressen: www.drdavidclarke.co.uk, der også henviser til hans arbejde med specifikke ufo-hændelser.

Det største gennembrud i relation til offentliggørelse af engelske ufo-arkiver kom i januar 2005, da David Clarke opdagede henvisninger til en undersøgelse eller en rapport med kodenavnet CONDIGN, og i september var han og hans kollega Gary Anthony kommet så vidt i deres fælles undersøgelser, at de hver for sig og med forskellige begrundelser kunne indgive hver deres begæring om frigivelse af denne specifikke rapport.

De engelske myndigheder valgte derefter under stor mediebevågenhed at offentliggøre den hidtil hemmeligholdte efterretningsrapport om ufo-fænomener i foråret 2006 (Se UFO-Nyt nr. 3, 2006 samt omtalen i ufo-mail UFO-Mail nr. 75.

Forventningerne til materialets beskaffenhed blev naturligvis drøftet af SUFOIs ledelse med Nick Pope ved SUFOIs 50 års jubilæum i Lyngby i November 2007, hvor han var gæstetaler. Han blev i 1985 ansat i MoD, hvor han fra 1991 - 1994 var leder af Ministeriets såkaldte „UFO-Desk“, hvorfra han bl.a. koordinerede undersøgelser af modtagne ufo-rapporter. Nick Pope så naturligvis også frem til materialets offentliggørelse, idet han især håbede på nye oplysninger i nogle af de enkeltstående spændende engelske ufo-sager, såsom Lakenheath-radarsagen og Rendlesham-sagen, som vil være en del af ufo-nyts læsere bekendt.

Et af de mere praktiske problemer for Det britiske Forsvarsministerium skulle egentlig vise sig at være, at 24 kartoteker, som var blevet undersøgt af Efterretningstjenesten og DI55 - Defence Intelligence Analysis Staff Analyseafdelingen i Forsvarets Efterretningstjeneste fra midthalvfjerdserne og op til 2002, var blevet permanent lukket sammen med 63.000 andre dokumenter pga. asbest i kælderen i »The Old War Office« i London. Det var fra starten frygtet, at disse arkiver allerede derfor var blevet destrueret, men efter 18 måneders arbejde og en regning til skatteyderne på 3 mio. engelske pund blev hele arkivet reddet. Der blev derefter arbejdet med at indskanne og gennemgå udvalgte kartoteker til frigivelse og offentliggørelse på hjemmesider tilhørende Nationalarkivet og Forsvarsministeriets »Freedom Of Information Act«.

DI55-UFO-arkivet er blevet udvalgt til frigivelse pga. den særligt store offentlige interesse. I Forsvarsministeriets skrivelse dateret den 26. marts 2007 til David Clarke, anførte man bl.a.:

„Det er for nylig besluttet, at 24 kartoteker fra DI55-UFO-arkivet skal reddes/genskabes fra det forurenede område og skannes til disk. Hvert dokument (genskabt om nødvendigt) vil derfor blive gjort tilgængeligt for offentligheden via MoD's FOI-website. Det vil vare nogle uger, inden vi ved, hvornår dokumenterne vil blive lagt på udgivelsesplanen.“

Efter en løs gennemgang af visse dele af arkivmaterialet havde Dr. David Clarke i 2007 disse kommentarer til arkiverne:

„Da de 24 kartoteker indeholder små 7.000 rapporter plus analyser og korrespondancer, tror jeg, at det vil tage en del tid, før hele arkivet er online. Efter at have fået smugkigget på indholdet af et af årene (1979), kan jeg forsikre om, at ventetiden vil være det hele værd. Materialet, som er klar til frigivelse, indeholder et antal rapporter fra piloter og andre besætningsmedlemmer - materiale der fx aldrig er blevet set af Forsvarsministeriets offentlige UFO Desk.

Arkivet indeholder også alle 3.000 rapporter modtaget af Forsvarsministeriet mellem 1987 og 1997. Beslutningen om at åbne disse kartoteker for offentligheden er et kæmpe gennembrud for både britisk ufologi og i den videre kampagne for »Freedom of Information Act« i Storbritannien.“

Allerede i maj 2007 så oplysningerne om offentliggørelsen af yderligere engelske arkiver dagens lys. Siden har man ventet på en opfølgning på sagen med en eksakt dato og en henvisning til, hvor arkiverne kunne ses af offentligheden. Ikke mindst har man naturligvis i brede kredse været spændt på, om der skulle dukke spændende og enestående ufo-sensationer frem fra arkivskufferne. Havde man den slags forhåbninger, blev man nok skuffet i første omgang, da disse materialer blev offentliggjort i maj 2008. Men de næste frigivelser kan måske indeholde mere konkrete og seriøse informationer, end de første tilsyneladende gjorde.

I løbet af en periode på fire år vil forsvarsministeriet offentliggøre alle ministeriets UFO rapporter fra 1978 og frem til i dag. Arkiverne kan ses på www.nationalarchives.gov.uk/ufos

Den danske dagspresse var åbenbart også forhåbningsfuld, for en af beretningerne i maj måned 2008 startede således:

„Tusindvis af tophemmelige dokumenter og beretninger om mystiske fænomener, der ikke har kunnet forklares med andet end liv fra andre kloder, har indtil i dag været gemt af vejen i dybe kældre under Det engelske Forsvarsministerium.

Men i dag offentliggøres en del af de spændende filer, når de lægges ud på Ministeriets hjemmeside. Ifølge BBC offentliggøres resten af de mange dokumenter i nær fremtid. Og der skulle være noget at glæde sig til for rumnørder og andre eventyrlystne sjæle.“

Det britiske Forsvarsministerium er i stand til at afvise 90 procent af rapporternes indhold med logiske forklaringer.

Ved de sidste 10 procent er der angivet et spørgsmålstegn samt en forsikring om, at der, trods den manglende logiske forklaring, ikke eksisterer forsvarsmæssige trusler. Især sidste formulering lægger Ministeriet gang på gang vægt på.

Desværre lagde medierne både i Danmark og i udlandet ved offentliggørelsen mest vægt på de lidt mere bizarre aspekter i de frigivne ufo-rapporter fra Det engelske Forsvar.

Roder man i arkivet, kan man nemlig også finde breve fra borgere, der mener at have set eller have haft kontakt med væsener fra det ydre rum, og det er især denne type historier, der har tiltrukket visse dele af mediernes opmærksomhed.

En britisk kvinde har således forklaret Forsvarsministeriet i detaljer om, hvordan hun igennem seks år havde et forhold til et E.T.-lignende fremmed væsen, der kaldte sig Algur. Fra 1975-81 havde de to et „fysisk og mentalt forhold“, der endte brat, da Algur blev dræbt af et andet ukendt væsen af en helt tredje race.

Også mange andre borgere har givet lange beskrivelser af både rumvæsener og fartøjer.

En anden af beretningerne er fra 1983 og fortæller om en 78 år gammel kvinde, der på en fisketur ved midnat observerer rumvæsener i grønne overalls. Væsenerne steg ifølge kvinden om bord i et rumskib men fik derefter at vide, at de skulle forsvinde igen, fordi de var for gamle og svage til at udføre deres mission.

Et andet dokument viser, hvordan en gruppe af kunder og personale på en pub i Tunbridge Wells den 21. februar 1982 rapporterede et ukendt objekt med grønne og røde blinkende lys flyvende i retning af… Gatwick lufthavn!

Meget af det tidligere klassificerede arkivmateriale består desuden af korrespondance fra offentligheden sendt til regeringens embedsmænd, såsom MoD og politikere, som f.eks. daværende premierminister Margaret Thatcher.

Dr. David Clarke gør dog opmærksom på, at det nu frigivne arkivmateriale også rummer sager af interesse for de mere seriøse ufo-interesserede:

„Fra hvad jeg har set hidtil, er indholdet typisk for tidligere frigivne dokumenter. Et stort antal af ikke særligt spændende rapporter men lejlighedsvis også mere interessante rapporter. Også typisk, er der ingen tegn på, at selv de interessante rapporter bliver ordentligt undersøgt.“

Fire af de otte filer fra denne første frigivelse af dokumenter stammer Forsvarsministeriets Air Staff's såkaldte sekretariater DS8 og SEK (AS). Disse sekretariater er blevet almindeligt kendt blandt ufo-forskere og medier, at UFO forskere og medier som Forsvarsministeriets „UFO-desk“.

De resterende fire filer stammer fra Forsvarets Efterretningstjeneste afdeling DI55, der ydede teknisk og videnskabelig assistance til „UFO-deskens“. Afdeling DI55 var også ansvarlig for Forsvarsministeriets »Condign Report« om UFO'er (Se UFO-Nyt nr. 3, 2006).

Når man gennemgår arkiverne, vil man bemærke, at såkaldt personlige oplysninger som navn og adresse på vidner og MoD-personale er fjernet i henhold til § 40 i FOIA (Freedom of Information Act).

Ikke desto mindre er det forholdsvis let for især engelske ufo-forskere at skelne identiteter på nogle af dem, der regelmæssigt har korresponderet med Forsvarsministeriet.

De først frigivne filer giver et øjebliksbillede af britisk ufologi fra slutningen af 1970'erne gennem midten af 1980'erne, hvor også Rendlesham-tildragelsen hittede overskrifterne i medierne og tildrog sig stor opmærksomhed hos ufo-forskere verden over.

Dokumenterne indeholder også flere hundrede individuelle rapporter, hvoraf nogle af dem stammer fra den civile flyvetjeneste og et par fra militære kilder.

Til måske nogles overraskelse er der også dukket rapporter om engelske korncirkler op blandt de frigivne materialer. Eksempelvis foreligger en rapport om en korncirkel opstået i området omkring Andover, Hampshire i august 1985. Rapporten var udarbejdet af Army Air Corps.

Et efterforskningshold ledet af en oberstløjtnant Edgecombe fotograferede den centrale 40 fod store cirkel fra jorden og luften. De blev tilkaldt af landmanden, der ejede området. Han havde alarmeret helikopterbasen og spurgt dem, „hvad i alverden de nu havde gang i“.

I deres rapport til Whitehall gav hærens mandskab udtryk for deres forbavselse over manglen på fodspor og bemærkede, hvordan hveden var lagt ned mod urets retning i en komplet cirkelaftegning.

Hærens interesse for korncirkler fik da også gang i spekulationerne blandt ufo- og korncirkelfolk om en form for officielt cover-up, altså en officiel hemmeligholdelsespolitik på ufo- og korncirkelområdet.

I december 1985 noterede en DI55 ansat i forbindelse med denne kroncirkel-sag, at noget usædvanligt var sket, men nøjagtigt hvad, fortsat var et mysterium, og han fortsatte, fra et rent forsvarsmæssigt standpunkt, er det ikke min opfattelse, at der er noget i denne rapport, som giver anledning til bekymring DI55-medarbejderen slutter af med nogle betragtninger over, hvorvidt der kunne være tale om mini-tornadoer. Der skulle gå yderligere 5 år, før de nu så kendte korncirkelmagere Doug og Dave stod offentligt frem og fortalte, hvordan de med primitive midler havde skabt en stor del af de ellers så mystiske engelske korncirkler.

David Clarke har på The National Archives, website, www.nationalarchives.gov.uk/ufos en 12 sider lang introduktion til ufo-undersøgelser, arkivfrigivelsen m.v. liggende som en pdf-fil. Han virker som konsulent for The National Archives, TNA, i denne sag.

De dokumenter, som kan downloades fra The National Archives website, dækker perioden fra 1978 til 1987. De otte frigivne filer er første del af næsten 200 filer, der vil blive offentliggjort i løbet af de næste fire år. De otte filer har en størrelse, der ligger på mellem 14,6 og 51,7 Mb. Den første måned, var de frit tilgængelige, men koster nu 3,5 pund pr. fil at få lov at downloade som pdf-filer fra The National Archives hjemmeside.

Hvad den tekniske kvalitet angår, er det frigivne materiale formentlig kopieret så rimeligt, som det kunne forventes. Dog overraskes man over, at materialet gengives i negativ, dvs. hvid skrift på sort baggrund, hvilket gør materialet vanskeligt at læse og udprinte med mindre man via et pc-program får materialet konverteret til positiv.

I forbindelse med frigivelsen fortæller Dr. David Clarke om indholdet af de nye filer samt baggrunden og forudsætningerne. Denne orientering kan høres som podcast via TNA's nyoprettede „UFO“' websted på samme adresse: http://www.nationalarchives.gov.uk/ufos

Her findes samtidig henvisning til en video-optagelse med Nick Pope, hvor han besøger TNA og fremviser og fortæller om noget af arkivmaterialet.

Man skal formentlig ikke vente sig de store sensationer af det kommende materiale, men et sådant materiale vil bestemt alligevel være af stor interesse for ufo-folk verden over - specielt for de mere historisk interesserede. Nogle ufo-kredse havde måske større forhåbninger til materialet og er blevet skuffet i første omgang. Men de næste frigivelser kan måske indeholde mere konkrete og seriøse informationer, end de første tilsyneladende var præget af.

Varmluftballoner - igen sommerens hit!

En væsentlig årsag til de seneste måneders mange observationer skal nok ses i et vejrmæssigt lys med varme og tørvejr, dvs. lidt færre skyer på himlen kombineret med varme, der har fået adskilligt flere mennesker til at være ude i det fri. Hermed følger et uddrag af de rapporter, som er modtaget hos SUFOI. Som det ses, har nogle af disse udendørs personers „aktiviteter“ bestemt sat sit præg på aften- og nattehimlen.

I nat den 16. juni 2008 så både min hustru og jeg i absolut ædruelig tilstand et usædvanligt lysfænomen.

Jeg kiggede tilfældigt ud kl 0.45 og så oppe i luften en lysplet af størrelse som en sjettedel måne og med samme varme farve som flammen på et stearinlys. Et øjeblik senere fulgte flere efter til der ialt var fem på række. Der var ikke de farvede og blinkende lys, som fly normalt fører. Lyset var lige kraftigt i retning mod os, over os og bort fra os. Det mærkeligste var dog, at der slet ikke var nogen lyd. Her er stille og vi kan normalt høre rutefly, der går så højt oppe, at de kun ses som en prik.

Hastighedsmæssigt kunne der være tale om fly. De bevægede sig fra SV mod NØ - med lidt god vilje i retning mod Tirstrup. Spørgsmålet er så, om der ankom fem lydløse fly / helikoptere med meget kraftig lyssætning til Tirstrup kl. 0.55?

Jeg er lidt mystificeret, men har stor forståelse for, hvis FTK ikke har tid til at svare på civile mails af denne karakter.“

Flyvertaktisk Kommando, FTK OPSCENT, videresendte observationsberetningen til SUFOI med en bemærkning om, at Flyvevåbnet ikke på det pågældende sted og tidspunkt havde fly i luften, der kunne forklare observationen.

SUFOI kommentar: Vindretningen på det pågældende tidspunkt ser ud til i området at have været ca. fra SV, hvilket styrker en formodning om, at der - sammenholdt med den øvrige beretning - sandsynligvis kunne være tale om observation af små varmluftballoner, opsendt lokalt.

Forklaringen lyder sandsynlig, men vi havde den 16. juni aldrig hørt om dette fænomen. Der skal vel en kraftig varmekilde til for at hæve ballonen, det kan forklare lysets intensitet. Måske var de også tættere på os, end vi opfattede. Hvis jeg erfarer, hvor de kom fra, skal jeg nok meddele det.

„Jeg har aften- og natarbejde på Handelshøjskolen, Århus (HHÅ). På vej hjem og ud af bygningen ser jeg gennem et vindue en klar stjerne, jeg ikke har set før. Jeg beundrer den lidt og går så videre. Tilsyneladende ingen bevægelse af stjernen.

Fem minutter senere forlader jeg og min kone, der også arbejder på HHÅ, bygningen. Min kone sætter sig ind i bilen, mens jeg går hen for at stemple ud. Jeg får øje på en klar, ikke blændende, lyskugle flyve hen over himlen, og jeg indser, at det er stjernen fra før. Lyskuglen er varm gul, nærmende sig det orange. Der høres ingen lyd, og lyskuglen blinker ikke som på et fly, og det er netop ikke en lysprik, men en lyskugle. Jeg kikker på den og stempler så ud. På vej tilbage til bilen ser jeg efter lyskuglen igen og får vist nok et par glimt af den. Straks inde i bilen fortæller jeg min kone, at jeg har set en flyvende tallerken, der dog ikke var tallerkenformet men rund. Vi kører ud gennem porten, og jeg ser en lyskugle forsvinde bag en tagryg og straks efter kommer en lyskugle frem fra tagryggen længere henne, og jeg ved straks, at det er to forskellige lyskugler. Jeg svinger ikke mere til højre, men til venstre og op på en stor parkeringsplads mellem HHÅ og det tidligere Musikkonversatorium (nu også en del af HHÅ).

Her ser jeg 5 lyskugler flyve hen over himlen. Min kone mener, at hun talte 6 lyskugler til at starte med. De ser alle ens ud, alle klare, tydelige, varmt gule lyskugler. Jeg stopper bilen og stiger ud. Ingen lyd at høre.

Lyskuglerne bevæger sig i jævn fart hen over himlen og holder den indbyrdes position. Som jeg husker det, så to forholdsvis tæt på hinanden forrest, så et stykke ned til lyskugle nr. 3 og så et stykke ned til de to bageste, der har større indbyrdes afstand end de to forreste.

Jeg tager min mobiltelefon og prøver at tage et billede, sikker på at det ikke bliver godt på grund af lysforhold og afstand. (Jeg har før taget natbilleder fra altanen på HHÅ, når der har været fyrværkeri på havnen. Billederne er ikke rigtigt gode).

Vi kikker på lyskuglerne, der fortsætter som efter en linie, ingen sidebevægelser, ingen ændring af hastighed - det er som at se et stjernetegn flyve af sted. Lyskuglerne forsvinder bag træerne langs den østre side af parkeringspladsen. Jeg kikker på mobiltelefonens ur: 00.41.

Vi kører ud på Fuglesangs Alle og ned og ud på Viborgvej og mod Hasle.

Inden vi når det første trafiklys oppe ved Brugsen og OK-Benzin ved Viborgvej, ser vi to lyskugler mere. De ligner helt de andre, samme størrelse (vel egentlig samme højde), samme farve, samme kurs og fart.

I krydset ser vi en bil dreje op, som om føreren følger efter lyskuglerne.

Lidt længere oppe ad Viborgvej ser vi en mand stå på fortorvet og tale i mobiltelefon - vi er selvfølgelig sikre på, han har set UFOerne og ringer hjem om nyheden! Kort efter kommer en politibil kørende i almindelig fart ind mod Århus - vi ved ikke om de har set noget.

Hjemme kikker jeg på fotografiet. Jeg ved ikke om den enlige lyskugle på fotoet er en af lyskuglerne eller bare en lysmast på parkeringspladsen. Det vil jeg checke senere, når jeg igen er på arbejde. Her senere slår det mig, at den første „stjerne“, jeg så, muligvis ikke er blandt de 5 lyskugler, vi siden så. Der gik ca. 5 min. fra jeg så „stjernen“, og til vi gik ud af døren. Muligvis er „stjernen“ fløjet væk, og de andre lyskugler kommet til siden, akkurat som de to sidste.“

Fotoet er vist ikke vildt godt, men altså, der er en enkelt, klar lyskugle med farven rigtig og så et par tynde, pudsige lysstriber nedad, som jeg overhovedet ikke kan erindre det mindste om. Jeg ved ikke om jeg ikke har holdt kameraet helt stille eller hvad?

Min mobiltelefon er en ældre Sony Ericsson, og før har jeg fået fotos over i PCen, og jeg har altså lidt problemer med at få fotoet videre fra telefonen. Det må desværre vente til efter sommerferien.“

Observatørens problemer med overførsel af billedet fik ham til resolut at lægge sin mobiltlf. på flatbedscanneren og sende det scannede foto videre til SUFOI. Desværre er det ikke muligt med baggrund i det foreløbigt modtagne foto at sige noget om lysets oprindelse.

Det store lys, der ses på fotoet antages at hidrøre fra den omtalte lysmast (dette checkes også senere), da det er usandsynligt, at dette lys, lysforholdene, størrelse og kvaliteten taget i betragtning, kan være en af de observerede lyskugler på himlen.

Indtil videre anser SUFOI det for mest sandsynligt, at der også i dette tilfælde ud fra beskrivelsen af objekternes udseende, deres flyvemåde, manglende lyd samt de herskende vindforhold, har været tale om opsendelse i nærområdet af små, såkaldte thailandske varmluftballoner.

Brændtiden = hvor de ses lysende, varierer fra ganske få min. og op til ex. 25 min. helt afhængig af størrelse og kvalitet på disse balloner.

Kl. ca.23.15 sad vi og snakkede, da vi pludselig så en „ildkugle“ komme glidende hen over himlen i „helikopter højde“. Der var overhovedet ingen lyd. Vores venner greb til kameraet og fik et flot billed, som vi straks gik ind på PC'en, men stadig kunne vi ikke finde ud af hvad det var. Der var flere i sommerhus området, der havde set fænomenet.

Så var vi som sagt 4 voksne, der iagttog „ildkuglen“, der bevægede sig med samme hastighed, og vi så på den i ca. 5 min. Den kom fra øst og gik i en lige linie mod vest. Vi stod ved Flensborg Fjord. Jeg har taget 4 billeder, uden blitz, og har zomet ind til x 16. Kameraet er et Canon, 7,1 megapixels.

I et forsøg på at få flest mulige oplysninger med på fotoet, har fotografen zoomet ind på lyskilden. Kameraet har automatisk forsøgt at stille skarpt på lyset, hvilket dog ikke er lykkedes. På grund af lysforholdene har kameraet automatisk valgt en belysningstid på 1/8 sek., hvilket så har bevirket, at lyskilden også optræder rystet. Dvs. fotografen og kameraet har haft alle odds imod sig.

Dette er derfor p.t. SUFOIs bedste bud på en forklaring på det af mange observerede og fotograferede lys på himlen. Dette er yderligere i overensstemmelse den manglende lyd samt eksempelvis vindretning, der denne aften/nat overvejende var fra øst mod vest, der også er anført som flyveretningen for det observerede lys på himlen, dvs. det er højst sandsynligt „luftbårent“.

„Jeg har aldrig set en varmluftballon. Det var dog det første vi tænkte på. Derefter talte vi om, hvor længe sådan en kan holde sig i luften, og når det blæser lidt, hvorfor svinger den så ikke? Jeg tænker på, når den ville få et lille puf.! Og hvor længe kan de brænde??“

Mht. de små varmluftballoner, så er de af vidt forskellige kvaliteter og størrelser/udformninger. Heraf følger også, at brændtiden = hvor de ses lysende på himlen, varierer fra ganske få min. og op til ex. 25 min. helt afhængig af størrelse og kvalitet. Det varierer derfor også, hvor højt de når op. For nogen tid siden, blev der som eksperiment opsendt en varmluftballon i nogen vind, og den svajede nu eller ikke særligt meget frem og tilbage. Den bevæger sig jo i nogen grad sammen med den vind, den befinder sig i.

Fra Odense-området foreligger der indtil nu 10 rapporter om lysende hvidlige/orange/rødlige lys/lyskugler på himlen om aftenen den 17. maj - en lørdag. Efter en gennemgang af rapporterne og beskrivelserne er Toke Haunstrup fra SUFOIs rapportarbejde overbevist om, at det også denne dato drejer sig om observationer af små varmluftballoner. Beretningerne fortæller nogenlunde samstemmende om en flyveretning fra nordlig til sydlig retning, der er helt i overensstemmelse med den tilsyneladende herskende vindretning denne aften.

4 lysende objekter kom fra nordlig retning på lige linie. Et 5. lysende objekt kom med større fart for at støde til de 4 andre. De fløj stille og roligt, og vi havde tid til at hente et nyligt erhvervet kamera og optage, så godt vi nu kunne. Da kameraet er helt nyt, og vi ikke har fået programmer læst ind på computeren, har vi endnu ikke selv set optagelserne, men da vi forsøgte at zoome ind på en af lyskuglerne, hoppede den nærmest i billedet.

Vi er i SUFOIs Fotoafdeling p.t. ved at få fremskaffet optagelserne til nærmere undersøgelse og til arkivet, men sommerferieperioden har spillet ind.

„Lørdag den 10. maj kl. ca. 22.50 kunne der ses 9 flyvende objekter over Bogense - de kom fra sydlig retning mod nord.

Først kunne der ses 4 orange klart (konstant) lysende objekter, som fløj i formation, ‚som ruder på et spil kort’ - disse kunne følges i ca. 1 minut, hvorefter det så ud, som de steg meget hurtigt, og lysene fadede ud, og forsvandt meget hurtigt.

Herefter kom umiddelbart et nyt objekt fra samme retning og med samme kurs - igen klart konstant lysende klart & kraftigt gult. Forsvandt i samme retning som de andre fire.

Ganske kort efter 2 objekter fra samme retning og med samme kurs som de andre - igen klart konstant lysende klart & kraftigt gult. Forsvandt i samme retning som de andre.

Og igen ganske kort efter de sidste 2 objekter fra samme retning og med samme kurs som de andre - igen konstant lysende klart & kraftigt gult. Forsvandt i samme retning som de andre.

Det hele havde en samlet varighed på ca. 5 minutter.

Der var ingen lyd at høre - og den aften var det totalt vindstille i Bogense. Der kan ikke have været tale om fly baloner eller satellitter.

Det hele blev set af mange personer incl. min kone. Har i en forklaring ? - kan man spørge nogen om der har været observationer på radar m.m. ??“

Observatøren modtog naturligvis det standardsvar, som alle modtager, når de indberetter en iagttagelse via www.ufo.dk

„Din indberetning vil blive registreret på oversigten over observationer på vores hjemmeside, og vi vil sammenligne din observation med eventuelle andre observationer fra det aktuelle tidspunkt.

I det tilfælde, at vi senere skulle modtage oplysninger, som kan bruges til at finde en forklaring på din observation, vil vi lade dette fremgå af »Oversigt over ufo-observationer«.

Vi kan derfor opfordre dig til at huske datoen for din observation, så du altid senere kan gå ind på hjemmesiden og se, om der skulle være fundet en forklaring.

Vi ved af mange års erfaring, at en stor del af alle observationer kan gives en naturlig forklaring (f.eks. flylys, stjerneskud, planeter, projektørlys o.lign.). Men desværre har vi ikke i dag ressourcer til at gennemgå og undersøge alle observationer for en mulig forklaring. Er du derfor interesseret i at vide, om der kan være en naturlig forklaring på din oplevelse, vil vi opfordre dig til at bruge vores guide til identificering af himlens fænomener finder du i »Når du ser et stjerneskud«.

Guiden gennemgår en række af de mest typiske forklaringer på ufo-observationer.“

I lyset af den ret så detaljerede observationsberetning fra Bernt Augustini korresponerede SUFOI yderligere med observatøren med lidt flere svar på nogle af hans spørgsmål og spurgte bl.a. om ekstra detaljer.

Vi pegede bl.a. på, at selv om observatøren havde udelukket balloner, så kunne man prøve at gennemse nogle af de tidligere ufo-mails, som giver en del beretninger/fotos af små thailandske varmluftballoner, der jo efterhånden er blevet så utroligt populære over hele landet:

Umiddelbart virker flyvemåde og udseende anført i IT-supporter Bernt Augustinis rapport utroligt meget som små varmluftballoner, og vindstille behøver jo kun være lige ved jordoverfladen. Og så flyver de alle i samme retning.

Faktisk modtog vi i SUFOI et af de mest konstruktive svar fra observatører, som vi har set i meget lang tid, da Bernt Augustini skrev tilbage:

I har evt. ret i små balloner. Det der undre mig at de var så klare uden at de blinkede med forskellig flamme. Jeg vil derfor gøre det at jeg køber nogle „party balonner“ og ser på effekten.

Der vil derfor blive opsat noget fra Ringe - postnummer 5750 - for at jeg selv kan se, om det kunne være det, jeg så. Det mærkelige var, at lysintensiteten ikke ændrede sig - eller flukturerede - og det var helt klart gul - med stor lysstyrke.

I er velkommende til efterfølgende at kontakte mig - om jeg har startet noget fra Ringe by- nogle af objekterene (som jeg kan/vil købe) har en flyvehøjde på 500 meter og brænder i op til 12 minutter.

Men jeg tror stadig at jeg så noget - men det afliver jeg selv - og I får input i SUFOI.

Vi var naturligvis i SUFOI spændte på at høre, om hvorledes et eventuelt eksperiment ville forløbe, og kort efter modtog vi denne mail:

„Jeg har den 8/6 2008 startet 3 varmluftballoner fra Ringe kl. ca. 23.00 for at se om det kunne være det samme jeg så i Bogense den 10/5 2008.

Jeg vedlægger billeder samt film. Jeg kan godt forstå at mange evt. vil rapportere varmluftballoner som UFO.

Men jeg vil også konstatere at det vi så i Bogense den 10/5 var helt anderledes. Dels var lyset væsentligt kraftigere og helt konstant lys - og flyvebanen en helt anden. Så jeg mener, at det vi så i Bogense ikke kommer i nærheden af vor egen opsendelse - selv om flere evt. ville have rapporteret vores som en UFO observation.“

Faktisk dukkede der efterfølgende en rapport op på SUFOIs Observationsliste. Den stammer fra 5792 Aarslev på Fyn, kl. 23.20 DST og varede i 15-20 min. Der blev rapporteret 4 hvid-gule lys på himlen.

„Det må da vist være een af mine - Årslev ligger jo ikke langt fra Ringe - og tidspunktet passer nogenlunde.“

Der er desuden indkommet 2 rapporter fra Horsens-området fra den 7. juni 2008. De har naturligvis intet med den aktuelle opsendelse at gøre.

Der har været flere observationer i forår og sommer, som med stor sandsynlighed hidrører fra varmluftballoner, og som ikke er nævnt i denne gennemgang. Men interesserede læsere kan jo selv kigge videre på Observationslisten.

Vore ufo-kolleger i Tyskland melder denne sommer om helt op til 40 observationer af små varmluftballoner pr. døgn på visse tidspunkter. Flere steder i Tyskland er det desuden nu blevet forbudt at opsende balloner, ligesom der har været tilfælde af brand pga. balloner, der ofte også opsendes med fyrværkeri bundet fast i en snor nedenunder for at forhøje lyseffekten.

Medieomtale og omtale i ufo-mail af denne type af varmluftballon-observationer får visse læsere på mærkerne om, at vi i SUFOI skulle ønske at gøre alle observationer til balloner.

Men NEJ, der er tværtimod ofte tale om, at visse observatører - og læsere - uhyre gerne vil gøre visse observationer mere "interessante og spændende" og tolke disse observationer på en helt anden måde, end de kan bære, hvis man gør sig den ulejlighed at kigge på facts.

Og disse ballon-observationer er i øvrigt spændende nok i sig selv. De siger en masse om menneskets måde at opleve ting på, og det er vel ikke så ringe endda.

Med fare for at komme til at stimulere indberetninger af ufo-fænomener på den danske sommerhimmel til SUFOI, vil vi dog alligevel ikke undlade at gøre opmærksom på et af de danske interenetsites: www.himmellys.dk hvorfra der sælges balloner, og hvor man samtidig kan se henvisning til en masse video-optagelser med varmluftballoner.

„For efterhånden mange år siden, jeg mener, at det har været ca. 1980, havde jeg en observation, som jeg savnede en forklaring på. Jeg husker at I gav mig en forklaring, efter at jeg havde fortalt om observationen. Jeg kan dog også huske, at jeg ikke rigtigt forstod jeres forklaring, men ikke gjorde mere ud af det. Men gang på gang, har det sidenhen ærgret mig, at jeg ikke ved, hvad det var, jeg observerede, når det nu gjorde så meget indtryk på mig.

Jeg vil prøve endnu engang at gengive, hvad jeg oplevede, og håber så, at I vil have ulejlighed med at forklare.

Jeg befandt mig en sommeraften på en sommerhusgrund i Klint, ved Nykøbing Sjælland. Det havde været fint vejr, og her til aften var det særdeles klart og skyfrit. På stedet var intet elektrisk lys til at forstyrre udsigten til stjernehimmelen, som tydeligt tegnede sig, efter solen var gået ned.

I den sydlige ende af sommerhusgrunden var en række høje grantræer. Over disse træer sås et skarpt hvidt lys, som mest af alt mindede om, når man ser projektøren på en stor flyvemaskine. Men sådan et plejer jo enten at skifte retning eller på et tidspunkt at overflyve en.

Jeg mener at kunne huske, at min observation startede ca. kl 22:50 (måske lidt før / senere).

Jeg var så, for nogen tid mere optaget af andre ting, og skænkede ikke lyset yderligere opmærksomhed.

Men kl. ca. 23:30 fik jeg så øje på, at det stadig var der over grantræerne, men nu højere oppe på himlen. Nu var jeg helt sikker på, at det ikke var en flyvemaskine. Den ville jo for længst have været synlig / hørbar over stedet, hvor vi befandt os. Det var næsten fuldmåne, og stjernerne var ikke så tydelige, som dette bevægelige lys, som fortsatte sin linje op over horisonten. Efter midnat var lyset stadig synligt, og næsten helt oppe ved Månen, hvor det da så også var umuligt at få øje på, da det ‚flød sammen’ med Månens kraftige lys. Vi kom ikke i seng de første par timer, og sad blot og sludrede. På et tidspunkt, da jeg overvejede at bryde op, kiggede jeg atter op og så nu, at lyset igen var synligt. Denne gang fortsatte det dog ikke sin bue opad, men derimod ud mod højre, nogenlunde ud for månens midte. ( ! ) Tja,- altså ikke en flyvemaskine , og næppe heller en sputnik. Men hvad kunne så foretage denne manøvre?

Som nævnt, har I tidligere givet jeres bud på oplevelse, men måske I vil prøve endnu engang.“

Det er naturligvis ærgerligt, at observatøren ikke dengang for over 25 år siden forstod eller mener at kunne huske den mulige forklaring, vi i SUFOI dengang kom frem til. Desværre er det jo så mange år efter ikke længere muligt uden helt nøjagtige data bl.a. datoen at efterkontrollere mulige astronomiske aspekter indblandet i en sådan oplevelse.

Lysets beskrevne opadgående bane i relation til Månen tyder i første omgang på en af de store lysende planeter som Mars, Jupiter eller Saturn. Det gør den efterfølgende bevægelse "mod højre" også. Der er jo tale om en ret lang observationstid. Men en astronomisk løsning kan ikke komme på tale, hvis der har været tale om en meget stor ændring af afstanden til Månen på himlen.

Læsernes kommentarer er naturligvis meget velkomne og vil blive videreformidlet til observatøren.

„Undertegnede boede med min daværende kæreste på Rigshospitalets Kollegium på Jagtvej i København. Vi havde været på besøg hos mine svigerforældre på Vestsjælland og kørte hjem om aftenen. Jeg kørte bilen og min kæreste sad på sædet til højre for førersædet. Vi medbragte i bilen nogen ting, som skulle flyttes fra forældrene til kollegieværelset, bl.a. noget køkkenudstyr, som lå på gulvet foran det forreste passagersæde.

Vi ankom til kollegiet ca. kl. 23.30. Det var forår/midtsommer og det var en stjerneklar og stille aften. Vi parkerede bilen på P-pladsen bagved Jagtvej og således i én af P-båsene med front mod kollegiets bagvendte facade. Afstanden fra bil til facade var ca. 10 meter. Kollegiet er 7 etager højt. Efter at have parkeret bilen, steg jeg ud og gik rundt om bilen, om til højre fordør, for at hjælpe med at løfte køkkengrej m.v. ud fra hvor det lå, foran højre passagersæde. Min kæreste var allerede steget ud, og stod nu bagved mig, mens jeg bukkede mig ind i bilen.

Uvist af hvilken grund, endte jeg med at lade tingene ligge foran sædet, og rejste mig igen op fra bilen, og kiggede op. Min kæreste stod stadig bag mig, og vi kiggede sammen op i luften, fortsat uden at tale sammen. Vi så da, i cirka 10 meters højde, et objekt flyve, ca. 5-10 km/t, lige henover hovederne på os. Det bevægede sig henover os med kurs vinkelret mod kollegie-bygningen. Objektet havde form og udseende som et lysstof-rør og var ca. 2-3 meter langt med en diameter på ca. 1 meter. Det havde en meget stærk lysende kerne (på langs) og lidt svagere lys ud mod kanten af selve objektet. Det virkede på os, som om at objektets afgrænsning var lidt svær at afgøre. Objektet havde ingen lyd og bevægede sig i en helt lige bane. Det bevægede sig vinkelret mod kollegie-bygningen i ca. 2 sals højde. Ca. 1 meter inden det nåede facaden, så ændrede det kurs og begyndte at følge facaden opad, fortsat med ca. 1 meters afstand til facaden. Idet det nåede toppen (og altså det flade tag), så lagde det sig i en vinkel på 40-80 grader og forsvandt ud i rummet. Det virkede ikke som om, at objektet bare forsvandt ved at lyset "slukkede" men derimod som om, at objektet accelererede med en enorm hastighed væk fra bygningen. Jeg har siden hen tænkt på det som bevægelsen fra et stjerneskud, med en enorm hastighed.

Hele oplevelsen har formentlig varet i 20-25 sekunder og på intet tidspunkt under oplevelsen vekslede min kæreste og jeg et eneste ord. Først da det var overstået, kiggede vi på hinanden og spurgte til, hvad den anden havde set. Vi havde set præcis det samme.

Det er vigtigt for mig at understrege, at min kæreste bestemt aldrig har troet på „små grønne mænd“ eller var overtroisk. Hun er læge i København med begge ben solidt plantet på jorden. Det mener jeg i øvrigt også, at jeg selv er. På observationstidspunktet var vi begge 24-26 år gamle. Vi havde hverken røget eller drukket noget som helst.

Jeg har aldrig fået oplevelsen ‚rystet ud af kroppen’. Den gjorde et kolossalt indtryk på os begge. Jeg vil være meget interesseret i at høre gode forklaringer, på hvad vi kan have oplevet.“

Nyt fra fotoafdelingen

„Jeg tog nogle billeder af en smuk regnbue i Svaneke den 23. juni 2008, kl. ca. 21, og på et af billederne var der 2 stærkt lysende objekter! Jeg tog flere, men de var kun på det ene billede, og jeg så dem først da jeg kom hjem og kiggede billederne igennem.

Jeg er selvsagt meget interesseret i at finde et svar på, hvad jeg har fotograferet? Som nævnt så jeg ikke objekterne med det blotte øje.......først da jeg kom hjem og fik billederne på min pc-skærm.“

Sådan fortæller den 44-årige salgschauffør Leo Cameo fra Aakirkeby på Bornholm i sin henvendelse til SUFOI.

Efter at SUFOIs fotokonsulenter Hans Bødker og Klaus Silberbauer Andersen har haft mulighed for at kigge nærmere på det originale foto, er de ikke i tvivl. Der efter deres bedste overbevisning tale om regndråber, dvs. små regndråber ret tæt på kameraets objektiv og belyst af den udløste blitz. De kan meget vel være så små, at fotografen ikke har bemærket dem under optagelsen.

Vi har i SUFOI set denne type billeder før, og konklusionen underbygges af, at fotoapparatets blitz iflg. billedets EXIF-data rent faktisk var automatisk udløst.

Vi har hermed ikke at gøre med objekter på himmelen, men regndråber, der oplyses af flashen.

Fotografen er tilfreds med konklusionen på fotokonsulenternes undersøgelse og siger efterfølgende:

„Tusind Tak for svaret! Jeg er dybt imponeret over og meget taknemmelig for jeres grundige undersøgelse af mine billeder. Jeres konklusion lyder ganske fornuftig og den er taget til efterretning. Det havde selvfølgelig været mere spændende hvis I ikke havde kunnet finde en logisk løsning:-)

I mine helt unge dage abonnerede jeg på UFO-Nyt og lavede selv et UFO-blad i folkeskolen (Må have været fra 6 til 8 klassetrin). Det var virkelig spændende for en ung knægt, og det var selvsagt "Nærkontakt af tredie Grad" der åbnede mine øjne for UFO'er:-)

Oven på disse spændende dage med denne fotosag er min interesse igen vakt, og jeg har derfor besluttet igen at abonnere på UFO-Nyt, selvom det jo åbenlyst IKKE var et Uidentificeret Flyvende Objekt jeg fotograferede........og som tidligere sagt, så jeg jo slet ikke det, jeg fotograferede.

Jeg tror nemlig stadig på at vi ikke er alene :-) Nu har jeg også tilmeldt mig UFO-mail.“

Sender et billede jeg tog fredag den 20/6-08 lidt over 16 tiden. Jeg lå og slappede af på solvognen og nød den sol, der engang imellem tittede frem bag skyerne. Lagde mærke til, da solen gled bag en sky, kunne jeg se en lys plet mellem skyerne, skyndte mig at tage et billede med min mobil. Ville tage et billede mere, men der var den væk igen. Jeg havde en oplevelse for flere år siden sammen med nogle andre vidner, der også så det, et objekt på himlen, som svævede hen over himlen, ved skumsringtid, lidt syd for Skive... siden den gang er jeg blevet mere besat af det ukendte.. håber I kan bruge billedet.“

Sådan lød henvendelsen til SUFOI sammen med et billede af en himmel med skyer og en strålende sol samt en ejendommelig lille blå plet midt i det hele.

Efter at nærmere at have kigget på billedet og undersøgt det nærmere var SUFOIs Fotoafdeling og SUFOIs fotokonsulenter ikke i tvivl: Der var helt sikkert tale om en refleks i mobiltelefonens objektiv forårsaget af det kraftige lys fra Solen.

Som det ses af denne udgave af fotoet, vil ved en ordinær spejling af en lyskilde i et kameras objektiv, aftegningen A skyldes en lyskilde diametralt modsat billedets midterpunkt ved B, hvor der på billedet ingen lyskilde er at se.

En refleksion af Solens lys C ville derfor almindeligvis være synlig ved D, hvilket heller ikke er tilfældet i dette eksempel.

Dette kan evt. skyldes en anden form for spejlinger i dette (tlf-kameras) objektiv, da billedet tilsyneladende ikke er beskåret før fremsendelse til SUFOIs Fotoafdeling. Billedets EXIF-data tyder nemlig ikke umiddelbart på, at det ikke skulle være det originale foto i ubeskåret format, der er modtaget.

SUFOIs fotokonsulent Hans Bødker nævner, at mange CCD kameraer i dag er udstyret med optisk billedstabilisator, d.v.s. at der i lysgangen er indskudt to prismer der bevæger sig vinkelret på hinanden, og svinger modsat rystelserne, således at de kompenserer for eventuel rystelse i billedet. Der er tale om meget små prismer, og man kan vel ikke udelukke, at de kan give nogle utilsigtede reflekser forskellige steder på billedchippen afhængig af, hvorledes prismerne svinger.

Nokia 6267, som billedet er taget med, har 8 gang zoom, det er så lang en linse, at det er tænkeligt, at lysgangen via et prisme er drejet 90 grader, så objektivet i virkeligheden ligger på tværs i telefonen. Det er en teknik andre kompakte CCD kameraer benytter sig af, et sådant indskudt 90 graders prisme måske også kan danne en solplet, der ligger uden for den optiske akse.

„Jeg er også overbevist om, at der er tale om en solrefleks. Jeg har forsøgt mig med min egen Nokia-telefon og det er komplet umuligt IKKE at opnå en refleks.Jeg vedlægger et skud mod solen (med akser indtegnet). Refleksen sker heller ikke på dette foto omkring den nøjagtige midterakse. Det kan vel skyldes asymmetri i linsen, eller at telefonen holdes skævt på motivet.“

SUFOI måtte overfor fotografen konstatere, at fremsendte foto helt sikkert viser en refleks i mobiltelefonens objektiv forårsaget af det kraftige lys fra Solen.

Samtidig må det konstateres, at hvis fotografen samtidig har observeret en lys plet mellem skyerne, er det desværre ikke lykkedes at få den med på billedet, da den lyseblå plet altså er en solrefleks.

Hvis ufo-mails læsere er interesserede i nærmere at kigge på, hvorledes reflekser kan tage sig ud på forskellige typer af fotografier, findes der en glimrende samling på sitet: http://valuca.piczo.com/?g=29758826&cr=1

Guldmedalje til
rumfartseksperterne
Helle og Henrik Stub

Den 24. april blev årets Tycho Brahe Medalje uddelt ved et særarrangement på Tycho Brahe Planetarium til rumfartseksperterne Helle og Henrik Stub.

De er begge undervisere i astronomi, fysik og matematik på gymnasieplan, men årets medaljemodtagere er desuden kendt af alle astronomi- og rumfartsinteresserede i Danmark.

I en menneskealder har de nemlig gennem talrige artikler, bøger og foredrag formidlet deres enorme viden om rummet, rumfart og rumforskning.

Som faste skribenter på tidsskriftet Illustreret Videnskab fortæller de løbende på fængende og kompetent vis om sidste nyt fra rummet.

På bogfronten har Helle og Henrik Stub senest begået den anmelderroste bog »Rejsen ud i rummet - de første 50 år«, der udkom i forbindelse med rumfartens 50 års jubilæum i efteråret 2007.

Bodil Pedersen Fonden hædrer hvert år en eller flere personer, der har ydet en særlig indsats for at udbrede kendskabet til astronomien og verdensrummet omkring os ved uddeling af en guldmedalje med et tilhørende legat på 25.000 kr.

Med deres store og vedholdende formidlingsindsats må Helle og Henrik Stub i allerhøjeste grad siges at være værdige modtagere af medaljen noterer astrofysikeren Michael Linden-Vørnle i sin omtale af arrangementet på adressen: http://www.tycho.dk/article/view/4911/1/32, hvor man også kan se Helle og Henrik Stub ved overrækkelsen af guldmedaljen.

De tidligere modtagere af Tycho Brahe Medaljen er:
astrofysiker, ph.d. Michael Linden-Vørnle (2007)
Astronomisk Selskab i Danmark (2006)
informationschef, cand.scient. Lars Lindberg Christensen (2005)
lektor, ph.d. Kristian Pedersen (2004)
Nordjysk Astronomisk Forening for Amatører (2003)
urmager/konservator Søren Andersen (2002)
lærer Klas Hyltén-Cavallius (2001)
fysiklærer Claus Christensen (2000)
Københavns Astronomiske Forening (1999)
cand.mag. Knud Jepsen (1998
amanuensis Jens Martin Knudsen (1997)
direktør Bjørn Franck Jørgensen (1996)
programredaktør Jørgen Elers Kristensen (1995)
astrofysiker Jan Teuber (1994)
bagermesterpar Bodil og Helge Pedersen og overlærer Harald Aaen (1993)
museums-lærer Claus Thykier (1992)
dyrlæge Per Darnell (1991)
redaktør/journalist Jens Jørgen Kjærgaard (1990)
H.M. Dronning Margrethe II og H.K.H. Prins Henrik og gymnasielærer Henry Nørgaard (1989).

Naturfænomener
i billeder

Hvor kan man ellers på medrivende facon læse detaljerede beretninger om så forskelligartede naturfænomener som cirkelrunde, drejende isflager i ellers tilfrosne elve, kuglelyn, bisolsfænomener, lygtemænd eller huller i skyerne for den sags skyld?

Det er en god ufo-kollega, Clas Svahn, formand for UFO-Sverige, der er forfatter til den svenske bog »Stora boken om NATURFENOMEN«, der udkom for kort tid siden. Clas Svahn er journalist og forfatter til en halv snes andre bøger om bl.a. ufo-fænomener og konspirationsteorier.

På trods af et personligt kendskab til forfatteren gennem mange år, overraskes man alligevel over hans detaljerede noter til de enkelte tildragelser, der viser, hvor tidligt i sit liv - nu i mere end 30 år, han på helt forskelligartede områder personligt har interviewet en masse mennesker, der har været ude for eller vidne til usædvanlige oplevelser i naturen, og samtidig har han ofte selv dokumenteret disse ting i form af egne fotografier.

Bogen indledes med et afsnit omhandlende is og sne, hvor bl.a. de meget specielle, store, runde, drejende isflager i ellers tilfrosne elve omtales. Forfatteren har endda selv vovet at hoppe ud på en sådan isflage og taget en karruseltur med den. Disse runde isflager ser ret så usædvanlige ud og har i visse ufo- og korncirkelkredse verden over fået sensationel omtale, ikke mindst takket være pressen. I bogen beskrives og underbygges med udtalelser fra forskere, hvorledes dette fænomen opstår. I samme afsnit vises eksempler på, hvorledes gasudslip fra bunden af en sø om vinteren nemt giver indtryk af, at noget er faldet ned fra himlen og har lavet et ellers uforklarligt hul i isen. Meteoritter eller andet nedfald fra himlen har man nemlig aldrig fundet i forbindelse med disse huller.

Det er i det hele taget betegnende for bogen, at alle beretninger og mulige forklaringer på fænomenernes opståen til stadighed er underbygget og dokumenteret ved henvisninger til kilder, som i mange tilfælde er forfatterens personlige samtaler med observatører eller forskere.

Et måske i ufo-sammenhæng utroligt interessant kapitel drejer sig om lyn og elektriske udladninger i atmosfæren, herunder fænomenet kuglelyn, som der vises flere formodede billeder af.

Andre kapitler handler om vandrende sten i ørkenen, flydende øer, store flyvende græstørv, usædvanlige skypumper, kæmpehagl og naturens egne snebolde, spejlingsfænomener i atmosfæren, ja bogen kommer med sine 192 sider vidt omkring.

Forfatteren lægger især vægt på øjenvidneskildringer af de talrige ejendommelige fænomener, der skabes af naturens kræfter, og som ved første øjekast kan virke utrolige. Bogens troværdighed styrkes egentlig blot yderligere af, at det så til gengæld heller ikke er alle fænomener, der gives en forklaring på.

Der findes næppe en side i bogen, der ikke indeholder en tegning eller fotografi, der underbygger eller illustrerer den spændende tekst.

Indrømmet: Bogen er meget svensk. Den omhandler en del usædvanlige naturfænomener, som ikke alle vil kunne opleves i Danmark, hvor vi ingen rivende elve har eller fjelde for den sags skyld.

Men bogens usædvanlige indhold kunne godt fortjene i en revideret udgave at udkomme på mange andre sprog - herunder bestemt også dansk.

Clas Svahn: Stora boken om NATURFENOMEN, Bokforlaget SEMIC, Sundbyberg, 2008, 192 s, illustreret, pris: 185 SEK, ISBN 9155235042.

Synes du, at ufo-mail er spændende oplysninger og interessant læsning, så send denne ufo-mail videre til din familie, dine venner og bekendte.

Så har de også muligheden for at modtage ufo-mail gratis og uforpligtende, når der sker noget nyt:

Danske og udenlandske observationer eller fotografier, aktuelle himmelfænomener og spændende tilbud på ufo-materialer.

Varm luft