logo
Danmarks UFO Forening 
Forside > UFO-Mail > UFO-Mail 2018 > UFO-Mail nr. 257

UFO-Mail nr. 257
20. februar 2018


Nyt på ufo.dk

In English, please

Den engelsksprogede sektion på ufo.dk er blevet udvidet. Hvis du har engelsksprogede venner i udlandet, kan de måske have glæde af at læse vores nye tekster på www.sufoi.dk/english/english.php.



Masser af gratis læsestof

Foruden mange hundrede onlineartikler kan du også læse en lang række af vores gamle bogudgivelser på ufo.dk. Du finder dem alle på www.sufoi.dk/e-boger/e-boger.php. Disse onlinebøger er alene til privat brug. Du er velkommen til at downloade og printe et privat eksemplar, men bøgerne må ikke videredistribueres. Nogle af bøgerne er skrevet for mere end 40 år siden og kan indeholde synspunkter og konklusioner, som tiden er løbet fra, men kan have historisk og researchmæssig interesse.

 
 
Bogen „The UFO Experience - A Scientific Inquiry“fra 1972 blev J. Allen Hyneks store gennembrud som ufologiens førende personlighed. Bogen blev oversat til dansk og udgivet under titlen „UFO - dokumenteret“ (252 sider og illustreret) i 1974 af SUFOI i samarbejde med forlaget Strube. Bogen er for længst udsolgt, men kan lånes på biblioteket, og du kan gratis downloade „UFO-dokumenteret“ som e-bog.




Spørgsmål og svar

SUFOI har modtaget følgende mail:

„Jeg har for en del år siden købt bogen SUFOIs Historie 1975-2000 og læst den med stor fornøjelse. Nu kan jeg se, at SUFOI har udgivet jubilæumsbogen UFO'er - Myter og viden. Er den nye bog en opdatering af SUFOIs Historie 1975-2000?


Svar fra Kim Møller Hansen
formand for SUFOI:

UFO'er - Myter og viden er ikke en traditionel foreningsjubilæumsbog og er helt anderledes end SUFOIs Historie 1975-2000. Der er således ikke tale om en opdatering af SUFOIs Historie 1975-2000. Den nye bog er en artikelsamling, hvor vi på 200 sider har valgt at fokusere på selve ufomyten ved at beskrive og analysere mytens historiske udvikling og give en status på, hvad vi faktisk ved i dag. Vores ambition med bogen er at videregive de erfaringer og den viden, som gennem 60 år er gjort af mange entusiastiske amatører og af forskere fra nær og fjern. Med bogen forsøger vi at tilgodese to grupper af ufointeresserede: Folk, der har læst meget om ufoer gennem adskillige år, og som søger ny viden - og så personer for hvem ufointeressen er ganske ny.

 
Læs mere om bogen her.




Månedens ufomaterialer i webbutikken

SUFOI har igennem årene udgivet mange bøger. De fleste er for længst udsolgt. Nogle af dem kan læses gratis som e-bøger. Andre kan købes på cd-rom til en pris, der er langt lavere, end hvad papirbøgerne i sin tid kostede. Vi sætter her fokus på to af de udgivelser, som vi stadig har et par eksemplarer af i webbutikken:


Projekt UFO - tro, løgne og kold krig

Projekt UFO - tro, løgne og kold krig udkom i 2011 i en printudgave på 454 sider i A4-format, velillustreret med 206 illustrationer - heraf 90 i farve - og udstyret med stikordsregister og en omfattende links- og litteraturliste. Bogen kostede ved udgivelsen 479 kroner. Du kan læse bogens forord og indholdsfortegnelse på http://www.sufoi.dk/e-boger/_smagsprover/Projekt%20UFO%20-%20smagsprove.pdf.

 
 
„Projekt UFO - tro, løgne og kold krig“; koster kr. 49 og kan bestilles her.


SUFOI's historie 1975-2000

Den gennemillustrerede beretning om SUFOIs aktiviteter gennem mere end 25 år. Det arbejde, der for alvor bragte ufoer på avisernes forside som et fænomen, der skulle tages alvorligt. Det er 240 siders ufohistorie, foreningshistorie og personhistorie. Bogen gennemgår i syv omfattende kapitler ufosagen i Danmark. Mere end 150 illustrationer - de fleste i farver. Ved udgivelsen i 2003 kostede bogen 299 kroner.

 
 
„SUFOI's historie 1975-2000“ koster kr. 49 og kan bestilles her.


 
Foto: SUFOI Picture Library
Foto: SUFOI Picture Library
 
 
Foto: SUFOI Picture Library
Foto: SUFOI Picture Library



Læs ufo-beretninger på www.ufo.dk

Seneste indberetninger til SUFOI om ufo-oplevelser kan ses på www.ufo.dk under Observationer.



 

Bliv medlem af SUFOI's Støttekreds
i 2024

- og vælg en bog

Foreningen Skandinavisk UFO Information drives af frivillig og ulønnet arbejdskraft. Vores primære opgave er at give offentligheden seriøs information om ufomyten gennem ufo.dk og sekundært at registrere observationer af usædvanlige himmelfænomener. Du kan læse om SUFOI's formål og vision her.

Du kan med et økonomisk bidrag på kr. 400 - og naturligvis gerne mere - gøre det muligt for os fortsat at drive ufo.dk og foretage undersøgelser af ufooplevelser.

Vi håber, at rigtig mange vil fortsætte med at bakke op om vores arbejde ved at blive medlem af støttekredsen.

Betaling foregår via netbank til Regnr.: 1551 Kontonr: 9117725. Skriv navn, adresse, mobilnr., e-mail - og bestillingskode (fx. Bog A) på den ønskede, gratis titel.

Som medlem af SUFOI's Støttekreds har du ingen forpligtelser over for foreningen. Støttebeløbet gælder for et år.


Vælg 1 af disse 4 titler:
 

 
Er vi alene?

Avi Loeb, ledende astrofysiker ved Harvard University, fremlægger sin kontroversielle teori om, at vores solsystem for nylig blev besøgt af avanceret og fremmed teknologi fra en fjern stjerne. Bogen er en tankevækkende rejse til videnskabens og den menneskelige forestillingsevnes yderste grænser.
Vælg bog A
 
 
Astrofysik for travle mennesker

Universet er på én gang vores hjem og en verden af enormt komplekse begreber. Så hvordan skal alle vi, der ikke har en grad i fysik, forstå det? Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog Astrofysik for travle mennesker er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem, mens vi venter på bussen, eller morgenkaffen brygger færdig. Her er alle de vigtigste idéer og opdagelser, der ligger til grund for vores moderne forståelse af universet, serveret med liv, vid og en humoristisk pen. Fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet.
Vælg bog B
 
 
 
Guldet venter!

I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet, og om hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger.
Vælg bog C
 
 
UFO'er - Myter og viden

SUFOI fyldte 60 år den 17. december 2017. Det blev markeret med bogudgivelsen UFO'er - Myter og viden. Det er en stor og flot indbundet bog med mange spændende artikler om ufomyten og dens udvikling. Bogen præsenterer også resultaterne af den viden, som SUFOI og forskere verden over har indsamlet. I bogen kan du læse om de mest berømte ufooplevelser, få overblikket og naturligvis sikre dig mange timers underholdende læsning.
Vælg bog D



UFO-Mail udgives af Skandinavisk UFO Information.

© SUFOI 2018. Nyhedsmedierne kan, i henhold til ophavsretsloven og med tydelig kildeangivelse, bringe citater fra signerede artikler. Artikler må kun bringes i deres hele udstrækning efter skriftlig aftale med Skandinavisk UFO Information - SUFOI. Print og fotokopier af indhold fra UFO-Mail er belagt med Copydan-vederlag.

 
 
Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted