logo
Danmarks UFO Forening 
Forside > UFO-Mail > UFO-Mail 2018 > UFO-Mail nr. 272

UFO-Mail nr. 272
24. september 2018


Tilbage til de gode gamle dage

En person, der gennem fem år har arbejdet i USA's største ufoorganisation sammen med Donald Keyhoe, Richard Hall og James E. McDonald og været tæt på andre af ufohistoriens koryfæer herunder J. Allen Hynek og Jacques Vallee, må siges at have befundet sig i ufomytens smeltedigel. En sådan person er Gordon Lore.

Gordon Lore har skrevet den 460 sider store bog Flying Saucers from Beyond the Earth: A UFO Researcher's Odyssey. Bogens titel og forside er en retvisende varedeklaration: Her får læseren uden omsvøb præsenteret et syn på ufomyten, som var fremherskende i perioden 1950-70, nemlig at der er tale om besøg udefra, og at alene mængden af mystiske ufooplevelser beviser dette.

Inden Gordon Lore blev aktiv i USA's største ufoorganisation, NICAP, havde han i løbet af 1950'erne selv tre ufooplevelser, der grundlagde hans overbevisning om, at der findes fremmede rumskibe i vores atmosfære.

Gordon Lore blev i 1965 ansat i NICAP's hovedkvarter i Washington, D.C., først som kontorassistent og kasserer og senere som vicepræsident og Donald Keyhoes højre hånd. Da Keyhoe blev fyret i 1969, mistede Lore også sin position i NICAP og stiftede efterfølgende sin egen ufoorganisation, UFO Research Associates (UFOR), der eksisterede i perioden 1970-1980.

 
En ung Gordon Lore sidder her i NICAPS' hovedkvarter og skriver på bogen „Mysteries of the Skies: UFOs in Perspective“, som udkom i 1968.
(Foto: Gordon Lore)

 

Flying Saucers from Beyond the Earth: A UFO Researcher's Odyssey indeholder ikke dybdeborende analyser eller ny efterforskning af de ufooplevelser, som Gordon Lore fik kendskab til i sin tid hos NICAP, eller som han fik tilsendt, da han og hustruen bestyrede UFO Research Associates. Der er derimod tale om resumeer af rigtig mange hændelsesforløb.

De omtalte sager giver et fint billede af, hvad mange mennesker oplevede dengang, og hvad NICAP og andre ufoorganisationer modtog af indberetninger.

De fleste observationer vil være ukendte for mange danske læsere, men Lore omtaler også kort enkelte klassiske hændelser, som han stadig mener er uopklarede, og som beviser, at vi får besøg. Fx anerkender han ikke, at jagerpiloten Mantell (1948) mødte døden under forsøget på at indhente en Skyhook-ballon, og at Rex Heflins fotos fra 1965 er svindel.

Selv om Gordon Lore var tæt på centrale personer i ufomytens barndom - heriblandt Donald Keyhoe (som man fornemmer var et forbillede for Gordon Lore) og James E. McDonald - skriver han ikke noget afgørende nyt om disse personer.

Der står ikke meget mere i bogen om Donald Keyhoe, end man ellers kan læse om Mr. UFO i fx UFO'er - Myter og viden, og vil man gerne vide meget mere om James E. McDonald, må man ty til Ann Druffels Firestorm - Dr. James E. McDonald's Fight For UFO Science.
(Se i øvrigt også e-bogen UFO'ER - det største videnskabelige problem i vor tid?)

Gordon Lore: „Flying Saucers from Beyond the Earth: A UFO Researcher's Odyssey“, 460 sider, BearManor Media 2018)

 
Gordon Lore er forfatter til adskillige bøger og redaktør af en lang række tidsskrifter. Lore var ansat hos NICAP i 1965-70. Læs et interview med Gordon Lore her.
 
Gordon Lore (th) inspicerer en plet på en vej i South Hill, Virginia den 21. april 1967.
(Foto: NICAP)


NICAP

NICAP (National Investigations Commitee on Aerial Phenomena, 1956-1980) var kendt for at favorisere rapporter, der kom fra piloter, politifolk, militærpersonel og personer, som NICAP anså for at have betroede stillinger - og derfor i NICAP's øjne var de mest troværdige vidner. Derimod blev ufoprofeter, som fx George Adamski, og folk med fantastiske nærobservationer holdt ud i armslængde og ignoreret.

I 1957 blev den pensionerede major og daværende forfatter Donald E. Keyhoe (1897-1988) leder af NICAP. Den karismatiske Mr. UFO måtte i 1969 trække sig fra ledelsen i NICAP pga. organisationens katastrofale økonomi, der skyldtes et stærkt faldende medlemstal - fra 14.000 i 1966 til under 5.000 i december 1969. Et medlemsfrafald, som kom i kølvandet på Condon-rapportens konklusioner om, at det var tidsspilde at beskæftige sig med ufofænomenet.

Det er en kendt sag, at NICAP igennem årene havde tætte forbindelser til CIA, idet flere medlemmer af organisationens bestyrelse og tilknyttede konsulenter kom fra CIA's rækker, og flere var bekendte af Donald Keyhoe. Fx havde CIA's første direktør admiral Roscoe Hillenkoetter - der var formand for NICAP's bestyrelse - gået på militærakademiet sammen med Keyhoe. Gordon Lore skriver i Flying Saucers from Beyond the Earth: A UFO Researcher's Odyssey, at hans egen fyring fra NICAP var styret af CIA.

Udvalgte numre af NICAP's nyhedsbrev U.F.O. Investigator kan læses her.

I dag lever NICAP videre i cyberspace i form af et site fyldt med kildemateriale om den hedengangne organisation.

(Kilde: UFO'er - Myter og viden)



Aktuelle bøger

„ ... Jeg stod udendørs en kold og mørk morgen, men dukkede mig, da jeg hørte en svirrende lyd i luften. Lyden passerede tilsyneladende lige hen over hovedet på mig ...“

„... Omkring dette apparat opstod en fodboldstor, lysende kugle. Den vandrede rundt under loftet i køkkenet for efter nogle sekunders forløb at ende i min fars tallerken. Der opløste den sig med et temmelig højt plop ...“
 

Læs mere i Ildkugler over Danmark.


 
„ ... Bogen udstråler, at forfatterne har stort engagement og passion for mange af de myter og historier som omgiver UFO'er, og den virker samtidig både saglig og velresearchet. Bogen er velskrevet og layoutet er lækkert udført. De mange flotte fotografier og illustrationer fuldender værket ...“

Læs mere om Danmarks største ufobog: UFO'er - Myter og viden og se videoen om bogen her.


Vil du gerne læse billige e-bøger?

Ved du, at vi på Onlinebøger har en lang række gratis e-bøger af for længst udsolgte titler om ufomyten? Her er gratis læsning i timevis.

Du finder også SUFOI-udgivelser på Saxo. I øjeblikket kan du købe otte e-bøger udgivet af SUFOI. Det drejer sig om de syv titler i serien Fakta & Myter samt Ole Henningsens helt nye bog Ildkugler over Danmark.


Se de otte titler her.

 



Læs ufo-beretninger på www.ufo.dk

Seneste indberetninger til SUFOI om ufo-oplevelser kan ses på www.ufo.dk under Observationer.



 

Bliv medlem af SUFOI's Støttekreds
i 2024

- og vælg en bog

Foreningen Skandinavisk UFO Information drives af frivillig og ulønnet arbejdskraft. Vores primære opgave er at give offentligheden seriøs information om ufomyten gennem ufo.dk og sekundært at registrere observationer af usædvanlige himmelfænomener. Du kan læse om SUFOI's formål og vision her.

Du kan med et økonomisk bidrag på kr. 400 - og naturligvis gerne mere - gøre det muligt for os fortsat at drive ufo.dk og foretage undersøgelser af ufooplevelser.

Vi håber, at rigtig mange vil fortsætte med at bakke op om vores arbejde ved at blive medlem af støttekredsen.

Betaling foregår via netbank til Regnr.: 1551 Kontonr: 9117725. Skriv navn, adresse, mobilnr., e-mail - og bestillingskode (fx. Bog A) på den ønskede, gratis titel.

Som medlem af SUFOI's Støttekreds har du ingen forpligtelser over for foreningen. Støttebeløbet gælder for et år.


Vælg 1 af disse 4 titler:
 

 
Er vi alene?

Avi Loeb, ledende astrofysiker ved Harvard University, fremlægger sin kontroversielle teori om, at vores solsystem for nylig blev besøgt af avanceret og fremmed teknologi fra en fjern stjerne. Bogen er en tankevækkende rejse til videnskabens og den menneskelige forestillingsevnes yderste grænser.
Vælg bog A
 
 
Astrofysik for travle mennesker

Universet er på én gang vores hjem og en verden af enormt komplekse begreber. Så hvordan skal alle vi, der ikke har en grad i fysik, forstå det? Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog Astrofysik for travle mennesker er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem, mens vi venter på bussen, eller morgenkaffen brygger færdig. Her er alle de vigtigste idéer og opdagelser, der ligger til grund for vores moderne forståelse af universet, serveret med liv, vid og en humoristisk pen. Fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet.
Vælg bog B
 
 
 
Guldet venter!

I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet, og om hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger.
Vælg bog C
 
 
UFO'er - Myter og viden

SUFOI fyldte 60 år den 17. december 2017. Det blev markeret med bogudgivelsen UFO'er - Myter og viden. Det er en stor og flot indbundet bog med mange spændende artikler om ufomyten og dens udvikling. Bogen præsenterer også resultaterne af den viden, som SUFOI og forskere verden over har indsamlet. I bogen kan du læse om de mest berømte ufooplevelser, få overblikket og naturligvis sikre dig mange timers underholdende læsning.
Vælg bog D



UFO-Mail udgives af Skandinavisk UFO Information.

© SUFOI 2018. Nyhedsmedierne kan, i henhold til ophavsretsloven og med tydelig kildeangivelse, bringe citater fra signerede artikler. Artikler må kun bringes i deres hele udstrækning efter skriftlig aftale med Skandinavisk UFO Information - SUFOI. Print og fotokopier af indhold fra UFO-Mail er belagt med Copydan-vederlag.

 
 
Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted