Gordon Lore har skrevet den 460 sider store bog Flying Saucers from Beyond the Earth: A UFO Researcher's Odyssey. Bogens titel og forside er en retvisende varedeklaration: Her får læseren uden omsvøb præsenteret et syn på ufomyten, som var fremherskende i perioden 1950-70, nemlig at der er tale om besøg udefra, og at alene mængden af mystiske ufooplevelser beviser dette.

Inden Gordon Lore blev aktiv i USA's største ufoorganisation, NICAP, havde han i løbet af 1950'erne selv tre ufooplevelser, der grundlagde hans overbevisning om, at der findes fremmede rumskibe i vores atmosfære.

Gordon Lore blev i 1965 ansat i NICAP's hovedkvarter i Washington, D.C., først som kontorassistent og kasserer og senere som vicepræsident og Donald Keyhoes højre hånd. Da Keyhoe blev fyret i 1969, mistede Lore også sin position i NICAP og stiftede efterfølgende sin egen ufoorganisation, UFO Research Associates (UFOR), der eksisterede i perioden 1970-1980.

Flying Saucers from Beyond the Earth: A UFO Researcher's Odyssey indeholder ikke dybdeborende analyser eller ny efterforskning af de ufooplevelser, som Gordon Lore fik kendskab til i sin tid hos NICAP, eller som han fik tilsendt, da han og hustruen bestyrede UFO Research Associates. Der er derimod tale om resumeer af rigtig mange hændelsesforløb.

De omtalte sager giver et fint billede af, hvad mange mennesker oplevede dengang, og hvad NICAP og andre ufoorganisationer modtog af indberetninger.

De fleste observationer vil være ukendte for mange danske læsere, men Lore omtaler også kort enkelte klassiske hændelser, som han stadig mener er uopklarede, og som beviser, at vi får besøg. Fx anerkender han ikke, at jagerpiloten Mantell (1948) mødte døden under forsøget på at indhente en Skyhook-ballon, og at Rex Heflins fotos fra 1965 er svindel.

Selv om Gordon Lore var tæt på centrale personer i ufomytens barndom - heriblandt Donald Keyhoe (som man fornemmer var et forbillede for Gordon Lore) og James E. McDonald - skriver han ikke noget afgørende nyt om disse personer.

Der står ikke meget mere i bogen om Donald Keyhoe, end man ellers kan læse om Mr. UFO i fx UFO'er - Myter og viden, og vil man gerne vide meget mere om James E. McDonald, må man ty til Ann Druffels Firestorm - Dr. James E. McDonald's Fight For UFO Science.
(Se i øvrigt også e-bogen UFO'ER - det største videnskabelige problem i vor tid?)

NICAP (National Investigations Commitee on Aerial Phenomena, 1956-1980) var kendt for at favorisere rapporter, der kom fra piloter, politifolk, militærpersonel og personer, som NICAP anså for at have betroede stillinger - og derfor i NICAP's øjne var de mest troværdige vidner. Derimod blev ufoprofeter, som fx George Adamski, og folk med fantastiske nærobservationer holdt ud i armslængde og ignoreret.

I 1957 blev den pensionerede major og daværende forfatter Donald E. Keyhoe (1897-1988) leder af NICAP. Den karismatiske Mr. UFO måtte i 1969 trække sig fra ledelsen i NICAP pga. organisationens katastrofale økonomi, der skyldtes et stærkt faldende medlemstal - fra 14.000 i 1966 til under 5.000 i december 1969. Et medlemsfrafald, som kom i kølvandet på Condon-rapportens konklusioner om, at det var tidsspilde at beskæftige sig med ufofænomenet.

Det er en kendt sag, at NICAP igennem årene havde tætte forbindelser til CIA, idet flere medlemmer af organisationens bestyrelse og tilknyttede konsulenter kom fra CIA's rækker, og flere var bekendte af Donald Keyhoe. Fx havde CIA's første direktør admiral Roscoe Hillenkoetter - der var formand for NICAP's bestyrelse - gået på militærakademiet sammen med Keyhoe. Gordon Lore skriver i Flying Saucers from Beyond the Earth: A UFO Researcher's Odyssey, at hans egen fyring fra NICAP var styret af CIA.

Udvalgte numre af NICAP's nyhedsbrev U.F.O. Investigator kan læses her.

I dag lever NICAP videre i cyberspace i form af et site fyldt med kildemateriale om den hedengangne organisation.

(Kilde: UFO'er - Myter og viden)

Aktuelle bøger

Læs mere om Danmarks største ufobog: UFO'er - Myter og viden og se videoen om bogen her.

Se de otte titler her.