logo
Danmarks UFO Forening 
Forside > UFO-Mail > UFO-Mail 2019 > UFO-Mail nr. 278

UFO-Mail nr. 278
2. januar 2019


 

SUFOI Årsrapport 2019

SUFOI's arbejde med at informere om ufomyten bakkes hvert år op af en trofast skare af støttemedlemmer, der yder et bidrag på over 250 kroner. Udover at støttemedlemmerne ved, at de dermed hjælper os med at fortsætte arbejdet med at udforske ufomyten, giver medlemskabet af SUFOI's Støttekreds dem også mulighed for at vælge en gratis bog (se nedenfor), ligesom de får tilsendt et printeksemplar af SUFOI Årsrapport.

SUFOI Årsrapport 2019 er i år på 40 farveillustrerede sider. Indholdet repræsenterer et lille udpluk af de mange artikler og notitser, som har været offentliggjort i de 26 UFO-Mails, der er udsendt i det forgangne år.

Du kan sikre dig et eksemplar af „SUFOI Årsrapport 2019“ ved at blive medlem af SUFOI's Støttekreds. Du kan også downloade den som pdf her

Vil du gerne hjælpe SUFOI? Så læs Sådan kan du hjælpe, hvor du også kan læse tidligere udgaver af SUFOI Årsrapport.



 
Adam Gorightly og Greg Bishop: A is for Adamski: The Golden Age of UFO Contactees, 422 sider, illustreret, Gorightly Press 2018

Ufoprofeter fra A til W

I 1950'erne og 60'erne havde mange mennesker behov for at tro på, at venligtsindede rumbrødre og søstre kunne redde Jorden fra forurening, atomragnarok og almindeligt fordærv. Det var en tid præget af mange forskelligartede følelser - frygt, koldkrigsangst, håb, længsel efter fred i verden, rumfartsbegejstring og naivitet. Det var en gylden tid for de udvalgte jordboere, der mødte interplanetariske ambassadører som Orthon, Ashtar og Captain Aura Rhanes og modtog deres frelsende budskaber, hvorefter ufoprofeterne kunne fortolke budskaberne og vejlede deres menigheder.

Hvor mange såkaldte kontaktpersoner - også kaldet ufoprofeter - der har været igennem tiden, er uvist, men man får en god fornemmelse af den store og brogede skare ved at bladre i bogen A is for Adamski: The Golden Age of UFO Contactees skrevet af Adam Gorightly og Greg Bishop med forord af Douglas Curran, forfatteren til den uundværlige In Advance of the Landing: Folk Concepts of Outer Space.

 

A is for Adamski: The Golden Age of UFO Contactees er et alfabetisk ordnet opslagsværk, der begynder med George Adamski og slutter med George Hunt Williamson. Knapt hundrede ufoprofeter er glimrende beskrevet. Historierne om de farverige personligheder er krydret med rammende citater og gode fotos og ikke mindst brugbare kildehenvisninger.

Alle de kendte personligheder er selvfølgelig med i bogen, og så er der også en hel del, som næppe mange her i Danmark har hørt om før.

En enkelt dansker har også fået sin plads i opslagsværket, nemlig Knud Weiking, der i 1967 stod i spidsen for en dommedagskult på Midtsjælland (se Læs mere).

I bogen leder man forgæves efter Betty og Barney Hill, Travis Walton og alle de andre såkaldte bortførte (abductees). De tilhører nemlig ikke kategorien ufoprofeter, som var særligt udvalgte, men falder ind under kategorien ofre, dvs. at de mod deres vilje har været kidnappet af fjendtlige aliens.

Forfatteren Adam Gorightly.

 

Dette skifte i de fremmedes sindsstemning og holdning til os mennesker blev markant fra slutningen af 1960'erne. De besøgende var ikke længere venlige og smukke idealmennesker, men små grimme greys, der havde droppet mentorrollen og næstekærligheden og var slået ind på en fjendtlig og ondskabsfuld kurs. (Se også kapitlet „Kulturel indflydelse på ufomyten“ i UFO'er - Myter og viden).

 

 

Greg Bishop (tv.) sammen med John Keel i New York, 2003.

 

A is for Adamski: The Golden Age of UFO Contactees er velskrevet, underholdende og ret enestående på markedet. Hvis man er blot det mindste interesseret i ufomytens historiske udvikling, skal man have denne bog på hylden med de vigtigste opslagsværker.

The Giant Rock Spacecraft Convention samlede i ufomytens barndom hvert år mange rumskibstroende og ufoprofeter. Bevægelsen er blevet sammenlignet med hippiebevægelsen, som senere fik byen Woodstock som valfartssted. På billedet ses ufoprofeterne Buck Nelson (tv.) og Truman Bethurum.

Ufoprofeten George Van Tassel (1910-1978) arrangerede hvert år i perioden 1953-1978 The Giant Rock Spacecraft Convention i ørkenen i det sydlige Californien. Deltagerantallet nåede sit højeste niveau i 1959 med 10.000. De kom dertil i bil eller med små fly, som landede på Van Tassels lille flyveplads Giant Rock Airport. Billedet er fra oktober 1961.


Læs mere

Frelsende rumbrødre
From outer space to you
Hurra - verden går under (om Knud Weiking)
I nærkontakt med de ufo-troende
Islands Brygge kalder Venus!
Religionshistoriker: Orthon-bevægelsen var et spejl af tiden (om Knud Weiking)
Tæt på sandheden?
UFO-profeterne lever!



Læs ufo-beretninger på www.ufo.dk

Seneste indberetninger til SUFOI om ufo-oplevelser kan ses på www.ufo.dk under Observationer.



 

Bliv medlem af SUFOI's Støttekreds
i 2024

- og vælg en bog

Foreningen Skandinavisk UFO Information drives af frivillig og ulønnet arbejdskraft. Vores primære opgave er at give offentligheden seriøs information om ufomyten gennem ufo.dk og sekundært at registrere observationer af usædvanlige himmelfænomener. Du kan læse om SUFOI's formål og vision her.

Du kan med et økonomisk bidrag på kr. 400 - og naturligvis gerne mere - gøre det muligt for os fortsat at drive ufo.dk og foretage undersøgelser af ufooplevelser.

Vi håber, at rigtig mange vil fortsætte med at bakke op om vores arbejde ved at blive medlem af støttekredsen.

Betaling foregår via netbank til Regnr.: 1551 Kontonr: 9117725. Skriv navn, adresse, mobilnr., e-mail - og bestillingskode (fx. Bog A) på den ønskede, gratis titel.

Som medlem af SUFOI's Støttekreds har du ingen forpligtelser over for foreningen. Støttebeløbet gælder for et år.


Vælg 1 af disse 4 titler:
 

 
Er vi alene?

Avi Loeb, ledende astrofysiker ved Harvard University, fremlægger sin kontroversielle teori om, at vores solsystem for nylig blev besøgt af avanceret og fremmed teknologi fra en fjern stjerne. Bogen er en tankevækkende rejse til videnskabens og den menneskelige forestillingsevnes yderste grænser.
Vælg bog A
 
 
Astrofysik for travle mennesker

Universet er på én gang vores hjem og en verden af enormt komplekse begreber. Så hvordan skal alle vi, der ikke har en grad i fysik, forstå det? Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog Astrofysik for travle mennesker er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem, mens vi venter på bussen, eller morgenkaffen brygger færdig. Her er alle de vigtigste idéer og opdagelser, der ligger til grund for vores moderne forståelse af universet, serveret med liv, vid og en humoristisk pen. Fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet.
Vælg bog B
 
 
 
Guldet venter!

I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet, og om hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger.
Vælg bog C
 
 
UFO'er - Myter og viden

SUFOI fyldte 60 år den 17. december 2017. Det blev markeret med bogudgivelsen UFO'er - Myter og viden. Det er en stor og flot indbundet bog med mange spændende artikler om ufomyten og dens udvikling. Bogen præsenterer også resultaterne af den viden, som SUFOI og forskere verden over har indsamlet. I bogen kan du læse om de mest berømte ufooplevelser, få overblikket og naturligvis sikre dig mange timers underholdende læsning.
Vælg bog D



UFO-Mail udgives af Skandinavisk UFO Information.

© SUFOI 2019. Nyhedsmedierne kan, i henhold til ophavsretsloven og med tydelig kildeangivelse, bringe citater fra signerede artikler. Artikler må kun bringes i deres hele udstrækning efter skriftlig aftale med Skandinavisk UFO Information - SUFOI. Print og fotokopier af indhold fra UFO-Mail er belagt med Copydan-vederlag.

 
 
Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted