Skandinavisk UFO Information
Danmarks UFO Forening

Det britiske ufo-mysterium

Den første observation fandt sted den 30. marts 1993 omkring kl. 20.30 i Somerset. Den blev fulgt af en observation kl. 21.00 i Quantock Hills. Observatøren var en politimand, der sammen med en gruppe spejdere så et fartøj, som han beskriver „lige så stort som to Concorde-fly ved siden af hinanden“.

	Nick Pope blev i 1985 ansat i det britiske forsvarsministerium, hvor han fra 1991 til 1994 var ansvarlig for deres hemmelige undersøgelser af ufo-observationer i England. Dette ændrede totalt hans opfattelse af ufoer! UFO-Nyts læsere kan møde Nick Pope den 10. november 2007 i Lyngby Kulturhus på SUFOI's 50 års jubilæumskonference. Foto: Viasat Explorer

Rapporterne væltede ind, da jeg mødte på arbejde den følgende morgen. Det stod hurtigt klart, at jeg her sad med en større ufo-observation.

En af de mest interessante rapporter kom fra en person i Rugely, Staffordshire. Han fortalte om en ufo, som han mente måtte være 200 m i diameter. Han og andre i hans familie fortalte mig, hvordan de havde forfulgt et objekt i deres bil og var kommet forholdsvis tæt på objektet, som de troede var landet på en nærliggende mark. Da de ankom dertil nogle få sekunder senere, var der intet at se.

Mange af beskrivelserne drejede sig om et trekantet fartøj, eller hvor lysene så ud til at sidde på undersiden af et sådan fartøj. Pudsigt nok foregik disse observationer på treårsdagen for den berømte ufo-bølge i Belgien, hvor F-16 jagere blev sendt på vingerne for at møde en ufo, som var blevet sporet på radar.

Ufoen blev set af en militærpolitipatrulje fra RAF-basen i Cosford. Deres officielle politirapport (klassificeret „Police In Confidence“ - „fortroligt, politi“) fastslår, at ufoen fløj over basen „med høj hastighed ... i ca. 300 meters højde“.

Rapporten beskriver to hvide lys med en svag, rød glød i bagenden, uden nogen form for motorstøj. RAF-politirapporten indeholdt også detaljer om et antal civile ufo-observationer, som de var blevet gjort opmærksom på, da de forhørte sig på andre militærbaser, civile lufthavne og hos det lokale politi.

Senere samme nat blev ufoen set af en meteorolog på RAF Shawbury. Han beskrev over for mig, hvordan den langsomt fløj over mod basen med en hastighed på højst 50-60 km/t. Han så ufoen affyre en smal lysstråle (som en laser) ned mod jorden. Lyset svingede frem og tilbage over området på den anden side af basens hegn, som om der blev søgt efter noget. Han hørte en ubehagelig, lavfrekvent brummende lyd fra fartøjet og fortalte mig, at han både kunne mærke og høre denne lyd - det var som om, han stod foran en bashøjttaler.

Han anslog fartøjets størrelse til at være mellem et C-130 Hercules transportfly og en Boeing 747 (jumbojet). Han fortalte mig, at lysstrålen trak sig tilbage på en unaturlig måde, og at fartøjet pludselig accelererede og fløj mod horisonten mange gange hurtigere end et militærfly. Der var her tale om, at en erfaren RAF-officer, som regelmæssigt så fly og helikoptere, fortalte mig om noget, som han sagde, var meget forskelligt fra det, han normalt så.

Forsvarsministeriets normale holdning til ufoer - at de „ikke havde betydning for forsvaret“ - var helt afgjort meget tynd i dette tilfælde. Jeg spekulerede på, hvad jeg skulle sige til ham. Tag det roligt, det var sikkert bare en vejrballon!

Jeg har for nyligt korresponderet med ham om det, men i modsætning til nogle skeptikere, er det min hensigt at respektere observatørernes fortrolighed og ikke oplyse deres navne.

Af mange forskellige grunde kommer der erfaringsmæssigt færre ufo-rapporter, end der faktisk bliver set ufoer. De to vigtigste grunde er frygt for ikke at blive troet og/eller den kendsgerning, at mange mennesker ikke ved, hvem de skal kontakte om deres observationer.

Selv om der var klare instruktioner om, at ufo-rapporter, som blev sendt til militærbaser, civile lufthavne og politistationer, skulle videresendes til Forsvarsministeriet for nærmere undersøgelse, fungerede dette nationale rapporteringssystem ikke altid lige godt. Sagsakterne fra ufo-observationerne den 30. og 31. marts 1993 fortæller meget tydeligt, at der var adskillige rapporter, der aldrig nåede frem til ministeriet.

Det fremgik i et lokalt blad, at politifolk i Liskeard i Cornwall så en ufo, og at objektet blev „set af andre politifolk i hele Devon og Cornwall“. Vi kan kun gætte på antallet af observationer, der ikke blev indrapporteret den nat.

Jeg gik i gang med en detaljeret undersøgelse af disse observationer, hvor jeg arbejdede tæt sammen med RAF, kolleger i Forsvarets Efterretningstjeneste og ansatte ved Ballistic Missile Early Warning System hos RAF Fylingdales.

Som en af de første ting bestilte jeg de radarbånd, der var blevet beslaglagt, og fik dem sendt til mig i Forsvarsministeriets hovedkvarter i Whitehall. Radardataene var overspillet til standard VHS videokassetter og ankom kort efter. Jeg gennemså båndene sammen med relevante RAF-specialister, der fortalte mig, at der på båndene var nogle mærkelige radarekkoer, men at der ikke kunne konkluderes noget endeligt. Radar er ikke en eksakt videnskab, og under særlige forhold kan der opstå falske ekkoer.

Der blev senere foretaget en mere formel vurdering at radardataene. Desværre virkede en af radarantennerne ikke i den aktuelle periode, så kun den sekundære flyovervågningsradar var i funktion. Men med dataene fra denne samt andre informationer var vi i stand til at skabe et billede af al fly- og helikopteraktivitet over Storbritannien, så vi kunne tage dem med i undersøgelserne og udelukke dem fra vores efterforskning hvis nødvendigt.

Ballistic Missile Early Warning System ved RAF Fylingdales med de kraftige rum-sporingsradarer var et vigtigt redskab i min ufo-forskning. Varslingssystemet gjorde mig hurtigt opmærksom på, at den russiske raket, som sendte kommunikationssatellitten Cosmos 2238 i kredsløb, var vendt tilbage til Jordens atmosfære. Vi mente, at det var den mulige forklaring på en sværm af ufo-observationer, som fandt sted omkring kl. 01.10 den 31. marts. Som en interessant fodnote kan nævnes, at ufologer heriblandt Jenny Randles engang har sagt, at nogle ufoer kan være interesserede i satellitundergange!

Nick Pope har skrevet to ufo-bøger: »Open Skies, Closed Minds« fra 1996 og »The Uninvited« fra 1997 - samt to science fiction-romaner: »Operation Thunder Child« og »Operation Lightning Strike«.

De færreste ufologer havde hørt om dette tilfælde, før jeg skrev om det i 1996 i min første bog »Open Skies Closed Minds«. En ufolog, som havde været indblandet i sagen, var Doug Cooper. Jeg arbejdede tæt sammen med ham i min officielle forskning, som en del af en ny, mere åben politik, som jeg havde opfordret til. Nogle ufologer havde ligesom Doug taget godt imod dette initiativ, mens andre desværre så mig som en skummel Man-in-Black og nægtede at have noget at gøre med Forsvarsministeriet. De troede, at vi var en del af en sammensværgelse, som skulle sløre sandheden om ufoerne.

Doug viste mig sin egen rapport om observationsbølgen. Lige som os konkluderede han, at Cosmos 2238 raketten var den sandsynlige forklaring på sværmen af observationer kl. 01.10. Men der var nogle interessante godbidder i han rapport, inklusive en henvisning til, at en af ufo-observationerne havde skræmt kvæget på en mark. Kvæget skulle angiveligt have været rastløst på et tidspunkt mellem midnat og 01.00. Observatørerne beskrev deres store forbløffelse over at se køerne stå i en cirkulær formation midt på marken, alle fuldstændig tavse.

Den 1. november 2006 viste Channel Five en dokumentarudsendelse på en time med titlen »The British UFO Mystery« (også vist på Viasat Exporer den 25. marts og 18. maj 2007). Denne dokumentarudsendelse var en del af Channel Five's anden »Stranger Than Fiction«-serie. Produktionsselskabet Steel Spyda forsøgte noget nyt. De fik Forsvarsministeriets dokumenter om sagen (som fyldte 105 sider) og baserede deres program på dette materiale.

	Nick Pope har for første gang givet almindelige mennesker indsigt i det ellers så lukkede ufo-arkiv i det britiske forsvarsministerium. Foto: Viasat Explorer

Skeptikerne tilsluttede sig Cosmos 2238-forklaringen (som Forsvarsministeriet kendte til dengang) i deres forklaring på 01.00 observationssværmen og forsøgte prompte at tilpasse alle de andre observationer til den og lod antyde, at de observatører, som havde set en ufo på et andet tidspunkt, havde set forkert på uret - nogle endda med flere timer!

En teori, der ofte bliver hentet frem som forklaring på nogle af de mest bemærkelsesværdige ufo-observationer, er, at de kan være prototyper af nye fly eller UAV'er (ubemandede, fjernstyrede fly). Der vil selvfølgelig altid foregå testflyvninger af forskellige tingester, som man ikke ser på Farnborough fly-showet de næste mange år, men det er nu en gang sådan, at man tester disse fartøjer bestemte steder, så det, i hvert fald for regeringen, er muligt at skelne mellem tophemmelige projekter og ufoer.

Med hensyn til Aurora (en påstået hypersonisk erstatning for SR-71 Blackbird) rettede vi i forbindelse med marts 1993 ufo-observationerne henvendelse til de amerikanske myndigheder gennem den britiske ambassade i Washington. Var det muligt, at et eller andet var gået galt i de normale procedurer for overf1yvning af et andet land, og kunne vores ufo-observationer skyldes en amerikansk prototype?

Svaret, jeg fik, var usædvanligt. Amerikanerne havde haft deres egne observationer af disse store, trekantede ufoer og ønskede at få at vide, om RAF var i besiddelse af et fartøj, som var i stand til at svæve ganske langsomt og så pludselig accelerere til en hastighed på adskillige tusinde km i timen. Vi ville ønske, at vi havde! Det interessante ved dette var, at nogen i USA stadig interesserede sig for ufoer, på trods af at man i 1969 angiveligt indstillede denne aktivitet, da man lukkede Project Blue Book.

Desværre manglede brevet om Aurora til den amerikanske ambassade som det eneste dokument i den sagsmappe, Steel Spyda modtog på baggrund af deres FOIA-henvendelse (ansøgning om aktindsigt i offentlig forvaltning) i forbindelse med marts 1993 ufo-observationerne.

Ikke alle observationerne i observationssværmen 01.10 kan forklares med Cosmos 2238. Skeptikerne blev modsagt af professor Ian Morrison, leder af Jodrell Bank Observatory (som næppe tror på ufoer!), som i dokumentaren "The British UFO Mystery" sagde:

„Folk så nogle gange et mønster af lys, som forblev i denne formation i måske adskillige minutter, og ærlig talt så tror jeg ikke, at det kan skyldes rumaffald eller lignende, som splintres og brænder op. Sådanne genstande overlever kun kortvarigt og trækker alle striber på himlen, og deres indbyrdes placering vil sandsynligvis ændre sig under deres flugt over himlen.“

„Det ser ud til, at et uidentificeret objekt af ukendt oprindelse opererede i det britiske luftrum uden at blive registreret på radar; dette vil have meget stor forsvarsmæssig betydning, og jeg anbefaler, at vi foretager yderligere undersøgelser inden for Forsvarsministeriet eller sammen med de amerikanske myndigheder.“

Min divisionschef var normalt skeptisk over for ufo-fænomenet, men i dette tilfælde var han enig med mig i min konklusion. Hans brev fra den 22. april 1993 til den assisterende leder af staben i flyvevåbenet (en af de højest rangerede RAF officerer) udtalte:

„Kort fortalt: Der ser i dette tilfælde ud til at være beviser for, at et uidentificeret objekt (eller objekter) af ukendt oprindelse opererede over de britiske øer.“

Dette er sikkert det nærmeste, Forsvarsministeriet nogensinde vil komme på at sige, at ufo-fænomenet er andet og mere end misfortolkninger og svindelnumre.

Kilde:
UFO DATA Magazine, januar-februar 2007/-for & kmh

Nyt britisk ufo-blad Artiklen »Det britiske ufo-mysterium« er oversat fra det nye tidsskrift »UFO DATA Magazine«, hvor Nick Pope har en fast klumme. For tre år siden ophørte udgivelsen af »UFO Magazine«, som på daværende tidspunkt var Storbritanniens eneste ufo-blad til salg i landets kiosker, og som samtidig var et af de toneangivende ufo-tidsskrifter i verden. Bladdøden hang sammen med Graham W. Birdsalls pludselige død. Graham Birdsall begyndte sammen med broderen Mark som aktive medlemmer i Yorkshire UFO Society og var i omkring 25 år den altoverskyggende drivkraft bag »UFO Magazine«. Nu er Graham Birdsalls livsværk videreført af Russell Callaghan, der redigerer »UFO DATA Magazine«, som i indhold og udstyr ligner sin forgænger. Læs mere om »UFO DATA Magazine« på www.ufodata.co.uk /kmh

(Artiklen har været bragt i ufo-nyt)

Hvor stærk er CE3K-effekten?

Det er ingen hemmelighed, at alle ufo-foreninger (ligesom mange andre typer foreninger) i adskillige år har haft faldende medlemstilgang og stadigt færre aktive. Samtidig synes det, som om interessen for det okkulte, magiske og såkaldt „alternative“ er i stadig vækst. Er ufo-„forskningen“ gået i stå? Er ufo-interessen blevet gammeldags? Trænger vi til noget, som kan genskabe interessen? Det er nogle af de spørgsmål, som med jævne mellemrum stilles af journalister, når medlemmer af SUFOI's repræsentantskab stiller op til interview. Nogle journalister peger bl.a. på, hvad de mener, „ufo-sagen“ trænger til: En ny science fiction-film a la Steven Spielbergs »Nærkontakt af Tredje Grad« (Close Encounters of the Third Kind, forkortet til CE3K). En sådan film må da kunne give fornyet interesse og mange nye aktive, som kan være med til at løse mysteriet, eller?

Tja, lad os se lidt på historikken og de undersøgelser, som faktisk er foretaget med udgangspunkt i Spielbergs klassiske science fiction-film.

»Nærkontakt af Tredje Grad« fik premiere i USA i 1977. Filmselskabet Columbia Pictures Industries Inc. havde investeret 22 mio. dollars i filmens produktion, hvilket var meget dengang, og for at få fuld valuta for investeringen søsatte Columbia en af selskabets største annoncekampagner nogensinde. Alene i USA havde Columbia to-siders avisannoncer i et halvt år op til filmens premiere. Annoncekampagnen og en lang biograftrailer øgede forventningerne til filmen og skabte en voksende interesse for emnet.

Filmen fik premiere på et tidspunkt, hvor troen på, at ufoerne var rumskibe, kulminerede. I USA mente 57% af befolkningen, at ufoerne var virkelige, og 7% havde set en ufo. I Storbritannien var procenterne mindre, men alligevel markante. Her viste en gallup-undersøgelse, at 27% "troede på ufoer". Et tal der år for år havde været stadigt voksende, siden man i 1954 noterede sig, at 16% mente, at de flyvende tallerkener fandtes.

Det er ingen tvivl om, at medieinteressen omkring »Nærkontakt af Tredje Grad« påvirkede folks opfattelse af ufo-fænomenet og dermed resultatet af de meningsmålinger, der blev foretaget i årene omkring premieren.

Filmen påvirkede også tilgangen af medlemmer til ufo-foreningerne og antallet af observationsindberetninger. Det britiske ufo-tidsskrift Flying Saucer Review (FSR) talte om en decideret CE3K-effekt, som vi også mærkede i Danmark, idet SUFOI's medlemstal i årene efter filmens premiere voksede stødt og nåede et maksimum i 1982 med mere end 2.500 medlemmer. Også det britiske forsvarsministerium (MoD) fik CE3K-effekten at føle: I 1978 (hvor filmen havde premiere i Storbritannien) modtog MoD 750 rapporter - en fordobling i forhold til året før. Tallet for 1978 er aldrig siden overgået.

Den engelske frokostavis »Daily Express« bragte Spielbergs filmmanuskript som føljeton i avisen og oprettede et »UFO Bureau«, hvor læserne kunne indtelefonere eller sende breve med deres observationsberetninger, som avisen så ville give videre til „ufo-eksperter til nærmere analyse“. Efter nogle få dage havde ufo-bureauet modtaget ikke mindre end 6.000 henvendelser! Ifølge British UFO Research Associations daværende efterforskningsleder, Jenny Randles, viste tallet filmens enorme indflydelse på samfundet. Den skabte imidlertid ikke en bølge af nye observationer, som skeptikere ellers havde forudsagt, men opmuntrede vidner til at indrapportere gamle observationer, som de indtil da havde hemmeligholdt af frygt for at blive til grin.

CE3K-effekten virkede altså: Ufo-foreninger fik i løbet af kort tid mange nye medlemmer, men effekten skulle vise sig at være kortvarig. I august 1979 havde BUFORA (British UFO Research Association) 1.500 medlemmer (det absolut højeste i BUFORA's historie), men allerede to år senere var medlemsskaren reduceret til 550.

I 1983 undersøgte Shirley McIver som en del af sin doktorafhandling, hvorfor folk tilsluttede sig ufo-foreninger. Langt de flestes interesse blev vakt af en bog eller avisartikel om emnet eller egen observation. Dette fik en del til at søge flere informationer, men kun et mindretal bevarede interessen længe nok til at melde sig ind i en ufo-forening. Så CE3K-effekten er intet vidundermiddel, men god til at skabe opmærksomhed omkring et interessant emne.

(Artiklen har været bragt i ufo-nyt)

	»Flying Saucerers - A social history of UFOlogy« er skrevet af David Clarke og Andy Roberts og udgivet den 7. april 2007 af Alternative Albion (www.hoap.co.uk). Bogen er på 231 sider, rigt illustreret og koster £ 14,95.

Skaber ufologerne selv ufo-fænomenet?

Ufologi handler egentlig ikke så meget om ufoer. Der er ikke indfanget nogen ufoer, som kan underkastes et nøjere eftersyn, kun beretninger om ufoer.

Dette er i sig selv interessant nok, men handler mere om perception (hvordan vi omfatter vores omverden) end om ufoer.

Ufologi handler om de mennesker, som ser ufoer, dem som undersøger ufo-beretninger, og dem som skriver om ufo-beretningerne. Ufologien skabes i samspillet mellem disse tre grupper - og det er netop det, som den nye bog »Flying Saucerers - A social history of UFOlogy« handler om.

Bogen sætter fokus på ufologiens udvikling i Storbritannien fra 1947, til ufo-interessen kulminerede 30 år senere, da »Nærkontakt af Tredje Grad« havde premiere verden over. Mange ufo-bøger ser ufologiens udvikling ud fra en amerikansk synsvinkel.

Derfor er det forfriskende og ganske interessant, at de garvede skribenter David Clarke og Andy Robert behandler emnet fra et britisk ståsted og ser på, hvordan troen på frelsende rumfolk er opstået, har udviklet sig og har påvirket det britiske samfund - ligesom samfundsudviklingen og begivenheder ude i den store verden med krige, politiske spændinger og religiøse strømninger relateres til ufologiens udvikling i Storbritannien.

David Clarke har skrevet i alt syv bøger, er ph.d. i folkloristik og underviser i dag på Sheffield Hallam University i journalistik. Han holder også forelæsninger på The National Centre for English Cultural Tradition om bl.a. overtro og vandrehistorier. Han har i tidens løb haft flere hjemmesider, bl.a. www.flyingsaucery.com, og er i øjeblikket ved at opbygge hjemmesiden www.drdavidclarke.co.uk. Foto: Clas Svahn

Andy Roberts (th.) sammen med Jenny Randles og Paul Fuller på et møde i Sheffield i november 2000. Roberts er professionel skribent og har skrevet otte bøger om ufoer og folklore og har leveret bidrag til mange aviser og tidsskrifter, herunder »The Guardian« og »Fortean Times«. Foto: Clas Svahn

Forfatterne sætter fokus på mange spændende personer, hændelser og udviklingstendenser: Storbritanniens første ufo-klubber (bl.a. British Flying Saucer Bureau), bøger/tidskrifter; Desmond Leslie (George Adamskis dygtige medforfatter til »Flyings Saucers Have Landed«), Air Chief Marshal Lord Hugh Dowding, Lord Mountbatten of Burma, Sir Peter Horsley, Prince Philip, Sir Patrick Moore (den formodede gerningsmand bag Cedric Allingham svindelnummeret), George King (lederen af Aetherius Society - en af verdens ældste ufo-religioner), New Age-bevægelsens udspring i ufologien, Arthur Shuttlewood og hele cirkusset omkring masseobservationerne i Warminster i Wiltshire-området, Brinsley le Poer Trench, Gordon Greighton (redaktør af Flying Saucer Review, FSR, 1982-2003), Ufo-høringen i House of Lords i 1979 - og meget, meget mere.

Forfatterne er skeptiske over for alle former for overnaturlige fænomener og mener ikke, at der findes én eneste ufo-observation, der tyder på ikke-jordisk liv. Til gengæld er de sikre på, at troen på ufoer kan være stærk og påvirke mennesker kraftigt og helt ændre deres liv. Troen kan være intens og gribe alle samfundslag. Det er denne stærke tro, David Clarke og Andy Roberts har forsøgt at indkredse i »Flying Saucerers - A social history of UFOlogy« og beskrive loyalt og uden løftede pegefingre.

Når man har læst denne anbefalelsesværdige bog, kan man ikke lade være med at tænke på, i hvor høj grad ufologerne selv er med til at skabe ufo-fænomenet!

Salgs-nyheder på www.ufo.dk

• »UFO-Vision nr. 9«.
• UFOs: A Century of Sightings.

Synes du, at ufo-mail er spændende oplysninger og interessant læsning, så send denne ufo-mail videre til din familie, dine venner og bekendte.

Så har de også muligheden for at modtage ufo-mail gratis og uforpligtende, når der sker noget nyt:

Danske og udenlandske observationer eller fotografier, aktuelle himmelfænomener og spændende tilbud på ufo-materialer.